Smuglerløb

Smuglerløb: kunsten at handle uden at blive snuppet

Et klassisk løb fra de gode gamle spejderdage, hvor man sender en flok ivrige sjæle ud i terrænet for at lege smuglere, toldere og handelspartnere. Reglerne er enkle, jagten er hektisk, og det eneste, der kan ødelægge det hele, er hvis nogen finder ud af, hvor man har gemt varerne.

Sådan fungerer det

Tre roller skal besættes, før første smugler overhovedet snører støvlerne. Smuglerne står ét sted i skoven (eller i den ene ende af gymnastiksalen, hvis vejret driller) og sidder på det eftertragtede gods. Køberne er placeret et helt andet sted og venter utålmodigt på at få fingre i varerne. Og et sted midt imellem patruljerer tolderne, hvis eneste opgave i livet er at gøre tilværelsen besværlig for alle andre. Disse tre roller spilles af løbslederne, altså de voksne, der har sagt ja til at stå stille og pege i timevis.

Selve deltagerne er handelsmænd. Deres mission lyder enkel: hent varer hos smuglerne, lever dem hos køberne, undgå tolderne, gentag. Tjen så meget som muligt, før dommeren fløjter af.

Toldernes tunge hånd

Når en tolder først har fået øjenkontakt med en handelsmand, er løbet kørt. Man kan ikke spurte sig ud af det, og man kan ikke forhandle. Man skal pænt stille sig op til en grundig visitation. Finder tolderen noget gods i lommerne, vandrer det direkte ind i myndighedernes varetægt. Bagefter må handelsmanden gå videre, lidt fattigere og en hel del mere ydmyg.

Tips fra erfarne smuglere

• Lommer er overvurderede. Strømper, hætter og indersiden af bæltet er klassikere for en grund.
• Gå sammen to og to og brug afledningsmanøvrer. Mens den ene løber forbi tolderen som en panikslagen hare, sniger den anden sig stille forbi.
• Aftal koderåb med makkeren. “Tante Oda kommer” lyder mere uskyldigt end “tolderen ser dig lige nu”.
• Hold styr på, hvor varerne er. Det er pinligt at vinde løbet og opdage, at man har glemt godset i bukserne hjemme i sportstasken.

Detaljer