10 minutters tårn: Konstruktion på akkord
Der er noget reglementeret tilfredsstillende ved en leg, hvor materialerne er ingenting og deadlinen er ti minutter. 10 minutters tårn er hvad der sker, når man slipper en flok mennesker løs udendørs og siger byg det højeste tårn I kan, I har et kvarter minus fem minutter, gå. Resultatet er en kort, intens og overraskende oplysende periode, hvor selv den mest reserverede deltager pludselig spurter rundt med en gren under armen og en plan i blikket.
Sådan starter du legen
- Find et sted udendørs hvor der ligger noget. Pinde, kogler, sten, blade, en glemt gren fra sidste uges storm. Jo flere muligheder, jo bedre. En skovbund leverer over forventning, en velplejet græsplæne kan blive en udfordring.
- Inddel deltagerne i hold. To til fire personer pr. hold giver en god dynamik, hvor alle får lov at bære noget og ingen kan gemme sig.
- Sæt et minutur eller en mobil til ti minutter. Når den ringer, fryses alle hænder, og det højeste tårn vinder.
- Forbyd lim, tape og snor. Tårnet skal stå af egen kraft, ligesom et rigtigt monument.
Det fysiske trick
Et tårn bliver højere, jo bedre fundamentet er, og jo lettere konstruktionen bliver opadtil. Det er et fysisk faktum så solidt som tyngdeloven, og det er også grunden til at de fleste begynder med en kæmpe sten og slutter med en grædefærdig handling, hvor det hele vælter i sidste sekund. Halvdelen af legen handler om at lære den lektion, den anden halvdel om at acceptere den.
Erfarne deltagere arbejder med en bred base, en stabil midte og en spinkel top, gerne med en pind der peger lige op mod himlen som en triumferende finger. Begyndere stabler indtil noget vælter, og prøver igen med mere entusiasme.
Varianter for de viderekomne
- Stille tårn: Holdene må ikke tale undervejs. Alt skal kommunikeres med blikke og fagter. Det skaber en helt anden, næsten ceremoniel stemning, og afslører hurtigt hvem der er den naturlige leder.
- Blandet tårn: Hver deltager må kun samle materiale af én bestemt type. En henter pinde, en henter sten, en henter blade. Holdet skal nu samarbejde i stedet for at improvisere parallelt.
- Stafet-tårn: Kun én person må røre tårnet ad gangen, og der skiftes hvert minut. Garanteret recept på små stilskift undervejs, da hver person har sin egen idé om hvad tårnet skal være.
- Dommer-tårn: En person på hvert hold er udelukkende dommer og må kun pege, ikke røre. Det reducerer effektiviteten drastisk og morer alle andre tilsvarende.
Hvordan man kårer en vinder
Det højeste tårn vinder. Punktum. Hvis to tårne ser ens høje ud, måler man med en pind, og hvis pinden også er tvivlsom, kåres begge hold til en delt sejr, hvilket ingen er tilfredse med, men som er den mest fredelige løsning. For den særligt formelle vært kan man tage et billede af alle tårnene før den endelige måling, så der er bevismateriale, hvis tårnet vælter i jubelråbet bagefter.
| Materialer | Ingen medbragte, alt findes på stedet. Et minutur eller en mobil til at holde øje med tiden er en hjælp. |
| Inde/ude | Udendørs, helst et sted med spredt naturmateriale at bygge med |
| Sted | Skovbund, gårdhave, strand, parkering med løse sten, eller bare et hjørne af haven med tilstrækkeligt rod |
| Bemærk | Lim, tape og snor er forbudt. Tårnet skal stå af egen tyngdekraft og kløgt. |
| Antal | Fra to deltagere til et par hundrede, opdelt i mindre hold |
| Alder | Fra børnehavebørn der lige har lært at stable, til pensionister med erfaring nok til at vide hvor det vælter |
| Varighed | Ti minutter pr. runde, plus et par minutter til måling og overrækkelse af æren |
