Styltetårn: Den arkitektoniske ambition på to træben
Et styltetårn er, hvad der sker, når en gruppe nogenlunde fornuftige mennesker beslutter sig for, at almindelig balance er for kedelig, og at hvis man alligevel skal stå på stylter, kunne man lige så godt stå på nogen, der står på stylter. Det er menneskepyramiden i en mere risikovillig version, og det er præcis den slags idé, som lyder helt fornuftig, indtil øjeblikket før man forsøger at udføre den.
Hele pointen er samarbejde. To styltegængere står som tårnets fundament, og en tredje person klatrer forsigtigt op og placerer en fod på hver stylte. Når det lykkes, er det smukt at se på. Når det ikke lykkes, er det stadig smukt at se på, bare på en mere komisk og blødt landende måde.
Sådan bygger I jeres første tårn
Find et sted med blødt underlag. Græsplænen er klassikeren, sand er forløsende, og en gymnastiksal med tykke måtter er det tætteste, man kommer på luksus. Asfalt og fliser hører ikke hjemme i denne diskussion, og en svømmebassinkant er noget, vi diskret går udenom.
De to mest erfarne på stylter stiller sig op med en passende afstand. Den tredje deltager kravler op via skuldrene og finder fodfæste på styltetræerne lige over fodstøtten. Det er afgørende, at alle bliver enige om en strategi, før nogen begynder at løfte ben. Et håndtryk og en kort tale om gensidig tillid skader ikke.
Når grundkonstruktionen står
Så snart fundamentet er stabilt, begynder hjernerne at spænde sig. Måske kan man have to personer ovenpå. Måske kan en fjerde række et flag op fra jorden som en slags ceremoniel kroningsoejeblik. Måske kan man holde tiden og kåre et vindertårn. Det eneste, man ikke bør overveje, er en menneskepyramide i fire lag stylter. Det er punktet, hvor en voksen med dømmekraft bør række en hånd op og sige nej.
Succes måles ikke i meter, men i hvor mange grinesætninger holdet kan presse ind, før tyngdekraften kalder dem tilbage.
| Materialer | Et eller to sæt stylter, et blødt underlag og en gruppe deltagere, der er enige om, at faldhøjde er en del af fornøjelsen |
| Inde/ude | Helst udendørs, hvor luftrummet ikke er fyldt med lysekroner og fornærmede grene |
| Sted | Græsplæne, strand eller gymnastiksal med måtter, altså et sted hvor faldet kan blive til en anekdote i stedet for en lægerapport |
| Bemærk | En voksen med blik for stabilitet og en flaske vand i baggrunden er guld værd, og en plan B med en is i fryseren skader heller ikke |
| Antal | Fra tre dedikerede balancekunstnere til en hel klasse, hvor halvdelen prøver og den anden halvdel filmer |
| Alder | Bedst for børn fra omkring otte år og opefter, hvor balance og samarbejde er en størrelse, der kan regnes med |
| Varighed | Fra ti minutters målrettet konstruktionsarbejde til en hel eftermiddag med stadigt mere kreative tårnvariationer |
