Slik med kniv og gaffel: en leg, der gør det helt umuligt at spise en karamel
Der findes en kategori af lege, hvor det egentlige formål er at gøre en hverdagsting til en latterlig forhindringsbane. Slik med kniv og gaffel er en af dem. Reglen er simpel, men kombinationen af vanter, halstørklæde og sølvtøj forvandler en uskyldig guldkaramel til et hovedværk i finmotorik, panik og kollektive lattersalver.
Sådan foregår det
Alle samles om et bord. I midten ligger en pose slik pakket ind i papir, en tallerken, en kniv og en gaffel. Ved siden af står den fulde påklædning klar: hue, halstørklæde og et par handsker. Det er disse tre genstande, der adskiller en festlig stund fra et helt almindeligt mellemmåltid.
- Den første spiller tager hue, halstørklæde og handsker på. Det skal være på helt, ikke halvt. Vanter på begge hænder, halstørklæde rundt om halsen, hue på hovedet.
- Spilleren tager nu et stykke slik op fra fadet med gaflen, lægger det på sin tallerken og forsøger at pakke det ud med kniv og gaffel. Karamellen vil glide. Papiret vil sætte sig fast. Vanten vil ikke samarbejde.
- Imens går en terning rundt om bordet. De andre spillere kaster på skift.
- Slår nogen en sekser, stopper det hele. Spilleren med kniven og gaflen tager hue, tørklæde og vanter af, og giver det videre til den, der slog seks.
- Den nye spiller skal selv tage hele udstyret på, før han eller hun må røre kniven og gaflen. Sådan fortsætter det, indtil slikket er sluppet op eller publikum ikke kan grine mere.
Et stykke slik skal være pakket ud og spist færdigt, før det næste hentes ind på tallerkenen. Til gengæld må man gerne gå i gang med et nyt stykke, så længe man stadig har udstyret på. Det belønner de hurtige og straffer dem, der bruger to minutter på en enkelt karamel.
Et par praktiske observationer
Brug helst slik, der er pakket ind i blankt papir, og som ikke smelter ved første berøring. Guldkarameller er klassikeren, men også indpakkede chokoladekugler og mariekiks i cellofan fungerer fint. Undgå is og marengs, medmindre du gerne vil have udfordringer af en helt anden størrelse.
Halstørklædet behøver ikke være et arvestykke, og handskerne må gerne være lidt for store. Faktisk gør det legen sjovere. Et tyndt par silkehandsker ville ødelægge hele konceptet.
Detaljer
| Materialer | Hue, halstørklæde, et par handsker, kniv, gaffel, tallerken, slik pakket ind i papir og en almindelig terning. Helst noget, der ikke smelter. |
| Inde eller ude | Indendørs. Det her er en leg for stuen, julefrokosten eller fødselsdagsbordet. |
| Sted | Ved et bord, hvor alle kan nå tallerkenen og se den kæmpende spiller tydeligt. |
| Bemærk | Sørg for, at de tre stykker beklædning ligger samlet, så skiftet ikke trækker ud. Og hav lidt ekstra slik klar, for legen kan trække tænder ud, både figurativt og bogstaveligt. |
| Antal | Fra en lille håndfuld og opefter. Med tre spillere bliver det sjældent kedeligt, og med femten bliver det et lille teaterstykke. |
| Alder | Stort set alle aldre. Børn synes det er morsomt, voksne får et godt grin, og bedsteforældre kan sagtens være med, hvis nogen rækker dem terningen. |
| Varighed | Så længe der er slik tilbage, eller indtil nogen falder af stolen af grin. Typisk et kvarter til en halv time. |
