Stjerneaftenløb
Hvis du synes, at en almindelig spejderaften mangler det helt store kosmiske drama, så er Stjerneaftenløb løsningen. Vi skruer ned for gadebelysningen, op for fantasien og lader spejderne traske rundt i halvmørket på jagt efter stjerner, stjernekastere og en gammel græsk dronning med selvtillidsproblemer.
Sådan kommer I i gang
Spejderne møder op ved søen klokken 20.00. Inden nogen når at klage over, at det er sent, fordeles de i tre hold ved hjælp af små sedler med stjernebilleder, som diskret klistres på ryggen af deltagerne. Resten af aftenen handler om at finde sammen med dem, der har samme tegn, hvilket lyder enklere end det er, når lommelygterne flakker og alle ligner hinanden i en stor jakke.
Sangleg som opvarmning
Vi indleder med sanglegen Dudlebska fra Rend og hop-bøgerne (Tingluti Forlag). En glimrende måde at få varmen, ryste generthed af sig og pumpe en smule iltrigt blod ud til de yderste fingerspidser, inden der skal pilles med karton og tændstikker.
Post 1: Stjernetræet
Holdet går til stjernetræet, hvor der hænger selvlysende stjerner og en hemmelig melding. På en af stjernerne står der noget i retning af: Gå 40 meter mod nord og find en skat. Skatten er lakridsstjerner eller et lignende sukkerholdigt galaktisk fund.
Post 2: Stjernetegnsmemory
Stjernetegnene er hængt op på refleksbrikker rundt omkring i terrænet, og hvert tegn har et tal. Opgaven er at finde så mange par som muligt, en lille og en stor, og rapportere kombinationerne til den uheldige sjæl, der har fået postvagten. Husk at sige tallene højt og tydeligt, så der ikke opstår astronomisk forvirring.
Post 3: Mælkevejen i miniformat
Mælkevejen består af millioner af stjerner. Vi nøjes med en håndfuld. Holdet får tre stjernekastere og en æske med to tændstikker, og mens flammerne lyser, skal de nå at observere og huske de udlagte ting. En slags kimsleg i mørke, hvor følgende kan forekomme:
- Årsstjerner
- Stjernenudler
- Søstjerner
- Stjerneperler
- Lakridsstjerner
- Palietstjerner
- Stjernekort
Når lyset slukker, begynder den mere alvorlige del: at huske hvad pokker der lå på dugen.
Post 4: Stjernekiggedåsen
Her skal spejderne finde de stjernebilleder, de kan se nede i en stjernekiggedåse. Lyder eksotisk, og det er det også. Selve dåsen bygges sådan her:
- Find en metaldåse med plastiklåg, for eksempel en gammel tobaksdåse.
- Klip cirkler af karton i samme størrelse som lågets inderste diameter.
- Stik små huller i kartonet, så det danner et stjernebillede.
- Læg en lygte i bunden af dåsen, gerne med rødt lys, så øjnene ikke blændes.
- Læg stjernebilledet i låget, klap låget på, og det røde skær aftegner stjernerne på låget.
Det praktiske trick er, at den røde lygte ikke blænder, så I kan veksle mellem dåsen og den rigtige stjernehimmel uden at gå rundt og se solpletter.
Post 5: Egen mini-stjernekaster
På denne post bliver spejderne et lille øjeblik til pyroteknikere. Med ståluld og en tændstik bygges en mini-stjernekaster, som tændes over et stearinlys. Det fungerer overraskende godt og er, om muligt, endnu mere fascinerende end de købte. Hold afstand, hold styr på fingrene, og lad ikke nogen tage en selfie midt i gnistregnen.
Post 6: Cassiopeja og hele balladen
Cassiopeja kaldes også himmelens W og er lige så let at finde som Karlsvognen, når man først har fået øje på det. Mens spejderne kigger op, kan postlederen fortælle den storslåede fortælling om dronningen, der ikke kunne dy sig:
Dronning Cassiopeja var så indbildsk og forfængelig, at hun mente, at hun og hendes datter Andromeda var smukkere end havets gudinder. Det blev gudinderne forståeligt nok vrede over, og som straf skulle den stakkels prinsesse ofres til et afskyeligt uhyre ved navn Hvalfisken. Andromeda blev lænket til klippen ved havet, og Hvalfisken nærmede sig med åbent gab.
Men i sidste sekund kom helten Perseus susende forbi på den bevingede hest Pegasus. Det gik så hurtigt, at hesten styrtede pustende om i sandet, mens Perseus svingede sit sværd, og Hvalfisken pruster, pisker og raser i havet, indtil den endelig blev fældet. Prinsessen blev reddet, parret drog bort og endte med at blive konge og dronning i et meget fredeligere land. Cassiopeja sidder derimod stadig deroppe på himmelhvælvet og kan stirre på sin egen forfængelighed natten lang.
Bagefter kan spejderne lave deres eget billede af Cassiopeja med karton og guldstjerner.
Afslutning ved bålet
Når alle poster er gennemspillet, samles flokken om bålet, og tomatsuppen serveres med, naturligvis, stjernenudler. Aftenen rundes af med sangen Bålet blusser, og hvis ikke spejderne falder i søvn på vej hjem, har I gjort noget forkert.
Praktiske detaljer
| Materialer | Stjernetræet er et træ, hvori der er hængt selvlysende stjerner. Sanglegen Dudlebska stammer fra Rend og hop-bøgerne fra Tingluti Forlag. Resten af materialerne fremgår af de enkelte poster, og det er en god idé at læse listen igennem, før man står i mørket og leder efter ståluld. |
| Inde/ude | Udendørs, og helst på et sted, hvor man kan se stjernerne uden konkurrence fra en parkeringsplads-lygte. |
| Sted | Intet særligt sted er påkrævet, men nærhed til en sø, en skov eller bare lidt plads giver bonus. |
| Bemærk | Husk lommelygter, en plan B, hvis vejret slår om, og en voksen med opsyn ved stjernekasterne. |
| Antal | 0-100. Reelt fungerer det bedst, når der er nok til tre hold, men ikke så mange, at I går vild i hinanden. |
| Alder | 0-100. I praksis er det en klassisk spejderaften for skolebørn og opefter. |
| Varighed | Ikke angivet, men beregn et par hyggelige timer fra første stjerneklistermærke til sidste skefuld suppe. |
