Stole-flaskestafet: Når svimmelheden bliver et taktisk våben
Der findes stafetløb, og så findes der stole-flaskestafet. Det er den slags konkurrence, hvor sejren ikke afgøres af hurtigste ben, men af hvem der bedst kan navigere verden efter at have stået og snurret som en defekt karrusel. Spillet kombinerer to elementer, mennesker historisk har været dårlige til at forene: at løbe lige ud og at vide, hvor “lige ud” er.
Sådan foregår det
Deltagerne deles op i hold, der stiller sig op i pæne rækker, klar til at gå i krig om en sparket plastikflaske. Den første fra hvert hold sætter pegefingeren mod jorden, lægger panden mod fingerspidsen og snurrer ti gange rundt om sig selv. Det skal være ti rigtige omdrejninger, og ja, omgivelserne kontrollerer.
Derefter handler det om at komme cirka fem meter hen til en stol, hvor en flaske står og venter med spændt mine. Når flasken er sparket overbevisende ned, vakler deltageren tilbage til sit hold, rører den næste på skulderen og overlader stafetten videre. Det hold, der først får hele rækken igennem flaskestyrtene, har vundet en sejr, der med rimelighed kan kaldes velfortjent.
Hvorfor det er sjovere end det burde være
Stafetten er morsom for deltagerne og decideret underholdende for tilskuerne. De ti omdrejninger sender selv den mest atletiske unge sportsmand på en lille, ufrivillig dansetur, og flasken har en næsten overnaturlig evne til at undslippe det første spark. Den falder først rigtigt, når man har stoppet helt op for at finde balancen, hvilket sjældent ser særlig elegant ud.
Det praktiske, opsummeret
| Materialer | En stol og en flaske pr. hold. Plastflasker anbefales af hensyn til både kostumevalg og tæer. |
| Inde eller ude | Begge dele fungerer. Indendørs vinder gymnastiksalen på grund af bedre forsyning af stole, udendørs vinder på lufttilførsel til de svimle. |
| Sted | Intet særligt påkrævet ud over plads til en rute på cirka fem meter og et publikum, der ikke generes af pludselige zigzag-bevægelser. |
| Bemærk | Ingen særlige faldgruber, ud over de helt bogstavelige. |
| Antal | Fra otte deltagere og opefter. Spillet vokser med antallet, men det gør køen til stolen også. |
| Alder | Fra cirka otte år og opefter. Voksne klarer den faktisk dårligere end børn, hvilket de sjældent indrømmer. |
| Varighed | Ikke angivet. I praksis varer en runde, indtil den sidste deltager er kommet sikkert tilbage uden at vælte stolen, dommeren eller sig selv. |
