Svends ankel: brydekampen, hvor ben og balance gør al arbejdet
Der findes selskabslege, som kræver et helt rum, en kasse rekvisitter og en venlig voksen til at læse reglerne højt. Og så findes der Svends ankel, en lille tomandsdyst, hvor det eneste, du behøver, er en modstander, et nogenlunde plant gulv og en passende portion stædighed.
Resultatet er en kamp, der ser fredelig ud i de første to sekunder og derefter forvandler den til en lille, indædt magtbalance, hvor selv den mest velmenende ven pludselig forsøger at hive dig om på næsen.
Sådan kommer du i stilling
De to deltagere stiller sig overfor hinanden og giver hinanden hånden, venstre i venstre. Bagefter griber hver især om sin egen venstre ankel med den højre hånd, så man ender med at stå på højre ben og se ud, som om man havde fået en pludselig idé til en moderne danseopvisning.
I denne stilling, der mest af alt minder om en flamingo, der har set noget mistænkeligt, kan kampen begynde.
Reglerne, kort fortalt
Målet er at få modstanderen til at gøre én af tre ting, nemlig:
- Slippe grebet om sin egen ankel og fremstå som havde han eller hun pludselig fået travlt med noget vigtigere.
- Sætte den løftede fod ned i gulvet med samme nølende elegance som en kat, der opdager, at gulvet er vådt.
- Tage gulvet til hjælp med den frie hånd og dermed underskrive sin egen nederlagstilståelse.
Midlerne er overraskende få. Man må trække, skubbe, hive og vride, men kun gennem det ene hånd-til-hånd-greb. Alt andet er, kort sagt, taktik. Et hurtigt ryk, en uventet retningsændring eller en velplaceret pause, mens modstanderen vakler ud over sit eget tyngdepunkt, kan afgøre kampen før nogen overhovedet har nået at finde sit balancepunkt.
Lidt fornuftig finlæsning
Legen er hyggelig, sjov og overraskende fysisk for noget, der i bund og grund handler om at stå på ét ben. Vælg derfor en overflade uden hårde kanter, fjern løse stole og blomsterkrukker fra slagmarken, og bliv enige om, at man stopper, hvis nogen virkelig mister balancen og griber efter en redningsplanke. Det er trods alt ankler, det handler om, og en forstuvning er en kedelig pris at betale for to minutters triumf.
Detaljer
| Materialer | Ingen, ud over to villige deltagere og en bemærkelsesværdig portion balanceevne |
| Inde/ude | Indendørs, gerne på et blødt og forholdsvis ryddeligt gulv |
| Sted | Stuen, gymnastiksalen, klasseværelset, eller hvor der er plads til at to mennesker pludselig kommer til at hoppe rundt på ét ben |
| Bemærk | Stop med det samme, hvis nogen mister balancen for alvor, så ingen vrider en ankel i kampens hede |
| Antal | 2 personer, en duel som naturen havde tænkt sig den |
| Alder | Fra omkring 8 år og opefter, så længe man kan stå på ét ben uden at grine sig omkuld med det samme |
| Varighed | Sjældent mere end et par minutter pr. runde, men man finder gerne på at tage en til, og endnu en til, indtil nogen erklærer pause |
