Tegn med naturens farver

Tegn med naturens farver

Tusch er fint, men det føles efterhånden lidt forudsigeligt. Naturen driver til gengæld et helt malergrejlager under åben himmel, og det eneste der står mellem dig og det næste mesterværk er et ark papir, et par fingre der må blive grønne, og lysten til at gnubbe en mælkebøtte mod et A4.

Idéen er besnærende enkel. Du samler det, naturen alligevel deler ud af, og presser farverne ud på papiret. Resultatet er hverken pænt eller forudsigeligt, og det er præcis hele pointen. Et plantebillede er det stik modsatte af en farveudskrift fra printeren, og børn opdager hurtigt, at en perikonblomst gnubbet hårdt nok bliver til en helt anstændig lilla streg.

Sådan kommer du i gang

1. Tag en lille spand, en pose eller bare en stor lomme med ud.
2. Gå en tur i haven, skoven, parken eller langs en velvalgt cykelsti.
3. Pluk i flere farver. Et helt grønt billede er kønt, men også lidt monotont.
4. Læg papiret på et fast underlag derhjemme.
5. Pres, gnub, smør og mosl planterne mod papiret, indtil de afgiver deres saft.
6. Lad det tørre, og giv det gerne en titel der lyder mere ambitiøs end nødvendigt.

Naturens farvepalet

Står du og mangler inspiration, leverer plantekongeriget villigt råvarerne:

• Gul – ranunkelblomster, der gavmildt afgiver deres solskinsfarve.
• Lilla – perikonblomster med overraskende kraftig pigment.
• Mørkeblå – tørstebær, der farver alt de kommer i nærheden af.
• Lyseblå – blåklokker, der bidrager med en blidere nuance.
• Grøn – blade af balsamin som frisk grundtone.
• Brun – bruskbold, til når motivet skal jordes lidt.
• Sort – et stykke kul fra bålet eller grillen.

Lidt at huske på

Plantefarver er smukke, men de er ikke just lysægte. Hænger du dit værk i et solfyldt vindue, blegner det stille og roligt til en pastelversion af sig selv. Se det som en form for langsom konceptkunst, eller bare som en god grund til at lave et nyt billede næste weekend. Smag ikke på materialerne, og lad de fredede planter stå pænt, hvor de står.

Tekst og oprindelig idé bragt med venlig tilladelse af Bjørli Lehrmann, Vestre Hus.