Totemdyr

Totemdyr: Stik hånden i kisten og find dit indre væsen

Der findes en helt særlig form for selvindsigt, som hverken kræver terapi, mindfulness eller dyre personlighedstests. Den kræver til gengæld en sort kiste, en stak laminerede dyrebilleder og en højtidelig stemning. Velkommen til totemdyrets ophøjede verden.

Hvor stjernetegnene fortæller dig, hvem du er på baggrund af, hvornår din mor tilfældigvis fødte dig, så lader totemdyret skæbnen tage en mere håndfast beslutning. Den finder nemlig dit indre væsen i en bunke billeder, du selv har klippet ud.

Hvad er et totemdyr egentlig?

I flere kulturer har man den hyggelige forestilling, at hvert menneske er forbundet med en bestemt dyreart. En slags åndelig fadder med pels, fjer eller skæl, som vogter over dig, spejler din personlighed og gerne tager skylden, når du opfører dig underligt til familiefester.

Det smukke ved totemdyret er, at man ikke selv vælger det. Det vælger en. Eller rettere: Det trækkes af en. Helst med lukkede øjne og under tilstrækkeligt mystiske omstændigheder.

Forberedelsen: Et lille zoologisk lotteri

Denne leg kræver lidt mere forarbejde end den gennemsnitlige eftermiddagsaktivitet, men det er en investering i deltagernes sjæleliv. Sådan gør man:

1. Saml en bunke billeder af mulige totemdyr. Alt fra majestætiske ørne til pragmatiske pindsvin er velkomne.
2. Giv hvert dyr en positiv karakteristik. Hvad er dyret kendt for? Hvilken superkraft har det? Vær gavmild. Selv mosegrisen har gode sider, hvis man virkelig anstrenger sig.
3. Mangfoldiggør billederne, så der er rigeligt at trække af.
4. Laminér og klip ud, så hver lap er klar til den store ceremoni.

Når kisten åbnes og hånden stikkes ned i mørket, er der ingen vej tilbage. Det dyr, man trækker, er det dyr, man får. Reglerne er strenge. Det er sådan magien virker.

Det færdige totemdyr: Et lille lædertabernakel om halsen

Er deltageren tilfreds med trækningen, eller har vedkommende modigt accepteret, at totemdyret altså blev et jordsvin, skal beviset have et værdigt hjem. Et lille etui af foldet læder gør sig fortrinligt. Lim totemdyret fast indeni, hæft kanterne sammen om en lædersnor med en flittig hæftemaskine, og vupti: Et bærbart åndeligt ID-kort.

Snoren bæres om halsen. Etuiet åbnes kun for dem, man er villig til at betro sin inderste sjælelige hemmelighed til. Det vil sige nære venner, betroede familiemedlemmer og helt vildtfremmede ved lejrbålet efter midnat.

Aktiviteten er oprindeligt udviklet af Bjørli Lehrmann, Vestre Hus.

Det praktiske