Trekanttagfat

Trekanttagfat: Når tre holder hånd, og en fjerde har onde hensigter

Trekanttagfat er en af de der lege, der lyder som geometri-undervisning, men i virkeligheden bare er en kreativ måde at blive helt forpustet på. Reglerne er enkle, princippet er snedigt, og resultatet er som regel højlydt latter, snublen og mindst én diskussion om, hvorvidt nogen “snød”.

Sådan kommer I i gang

Del flokken op i grupper af fire. Tre af deltagerne stiller sig i en lille kreds med ansigtet vendt indad og holder hinanden i hænderne. Den fjerde står udenfor og er, som man siger, den. Det er ham eller hende, der skal jage.

Selve jagten

Den udvalgte fanger peger på en bestemt person inde i kredsen. Det er nu vedkommendes mission at få fat i lige præcis den person, og ingen anden. Her bliver det interessant: kredsen begynder at dreje, snurre og forsøge at læse jagerens næste træk. Princippet er, at den jagede altid skal befinde sig på den modsatte side af kredsen i forhold til jageren. De to sidemænd bliver dermed et levende skjold, der hele tiden skal manøvreres på plads.

Med andre ord: kredsen er ikke en demokratisk forsamling, der gør hvad den vil. Det er et veltrænet rotations-team, hvor alle tre samarbejder om at holde den efterspurgte person i sikkerhed. Lykkes det ikke, og bliver den jagede tagget, byttes der typisk roller, og en ny runde sættes i gang.

Hvorfor virker det?

Trekanttagfat er en af de sjældne lege, hvor det ikke handler om at løbe hurtigst, men om at læse spillet. Den, der jager, skal lave finter. Kredsen skal aflæse finterne. Og alle tre i kredsen skal pludselig blive enige om, hvilken vej de skal dreje, uden at have aftalt det på forhånd. Det fører som regel til den særlige form for koordineret kaos, der kun opstår, når flere mennesker forsøger at gøre det samme på én gang.