Herre i ringen: Når en cirkel i græsset bliver et kongerige
Der findes lege, hvor man tegner pænt med kridt, og så findes der lege, hvor man tegner en cirkel i jorden og udråber den til slagmark. Herre i ringen hører til den sidste kategori. Det er en gammeldags udendørs kampleg, hvor reglerne kan skrives på en serviet, og hvor den eneste reelle udfordring er at huske, at man stadig skal være venner bagefter.
Opstillingen
Find en lille jordhøj, eller tegn en cirkel i græsset med en pind, et tov eller en hælskubning, hvis I er på stranden. Del flokken i to nogenlunde lige store hold. Det ene hold tager opstilling inde i cirklen og prøver at se selvsikre ud. Det andet hold står udenfor og stirrer op med det blik, man ellers kender fra en sulten kat foran et akvarium.
Sådan vindes en runde
Når legen sættes i gang, opløses skellet mellem hold ret hurtigt. Det handler ikke længere om os mod dem, men om mig mod alle andre. Den sidste person, der står tilbage inde i cirklen eller på toppen af højen, er kåret som ringens ubestridte hersker. Titlen holder cirka tre minutter, hvorefter en ny runde sættes i gang, og alliancer fra forrige runde bliver glemt med imponerende hastighed.
Reglerne (læs dem højt, gerne to gange)
- Man må gerne skubbe.
- Man må gerne trække.
- Man må ikke slå.
- Man må ikke sparke.
Reglerne er bevidst korte, så ingen kan påstå, de ikke kendte dem. Erfaringen viser dog, at de stadig kan misforstås af mindst én voksen pr. familiesammenkomst.
Strategi for de ambitiøse
Den klassiske vinderprofil er ikke nødvendigvis den største. Lavt tyngdepunkt, gode fodfæster og evnen til at se uskyldig ud et halvt sekund, før man skubber, slår de fleste muskler. Det er også helt fair at lade som om, man er på vej ud, hvorefter man pludselig tager fat i to modstanderes ærmer på vej ned. Sportsånd, fortolket frit.
Et par praktiske overvejelser
Vælg en jordhøj, der ikke vender ud mod et vandhul, en brændenældeplantage eller et pigtrådshegn. Bliv enige om, hvornår man er ude, typisk når begge fødder har forladt cirklen, og personen står med et let forvirret udtryk i græsset. Og hold et øje med onkel Bjarne. Det skal man altid.
Fakta om legen
| Materialer | Stort set ingen. En pind, et tov eller en passende jordhøj er rigeligt. En kridtcirkel på asfalten kan også gøre det, men giver flere skrammer. |
| Inde eller ude | Udendørs. Det her er ikke en stueleg, medmindre stuen er meget stor og familiemedlemmerne meget enige om, hvad der må vælte. |
| Sted | En græsplæne, en skovlysning eller en strand. Helst noget, der giver efter, hvis nogen lander vandret. |
| Bemærk | Ingen slag, ingen spark. Vi nævner det igen, fordi det erfaringsmæssigt godt kan glemmes lige inden runde tre. |
| Antal | 10-100 deltagere. Færre fungerer også, men så bliver legen mest et meget vedholdende kram. |
| Alder | 6-100 år. Bedstefar er velkommen, hvis han selv insisterer, og det gør han. |
| Varighed | Omkring fem minutter pr. runde, plus den obligatoriske pause med saftevand og diskussion af, om det egentlig var et skub eller et slag. |
