Denne leg kan leges på mange måder og med mange forskellige regler. Her er den jeg synes er sjovest.
Den foregår over minimum 2 dage.
Alle deltagere skriver deres navn på et stykke papir. Stykkerne samles sammen af DOMMEREN og lægges i en pose. Når stykkerne er blevet blandt godt, trækker alle deltagere en.
Det er meget vigtigt at ingen viser hinanden hvem de har trukket eller snakker om det, da det ødelægger spillets spænding betydeligt.
Når alle har fået en seddel, forklarer DOMMEREN reglerne:
-Når klokken runder midnat i aften sættes spillet i gang. I har derfra og til et af mig fastsat tidspunkt til at dræbe jeres offer personen hvis navn står på sedlen I har trukket. Dette gøres meget enkelt med et håndtryk.
-Trykkes I i hånden af personen der har sedlen med jeres navn på er I døde og dermed ude af legen.
-Når I har dræbt jeres offer, giver I diskret sedlen med offerets navn videre til DOMMEREN og overtager offerets seddel og har således et nyt mål.
-Starter I ud med at have sedlen med jeres eget navn på henvender I jer til DOMMEREN” (Som udveksler sedlen med en anden deltagers i al hemmelighed.)
-Skulle det ske at 2 mordere har hinanden som offerer, er begge ude af spillet.
-Vinderne er de sidstlevende mordere. Altså enten de 2 sidste i spillet eller dem der er tilbage når tidspunktet jeg har valgt er nået.
Reglerne
1. I dræber jeres offerer med et håndtryk
2. I må ikke dræbe nogen før efter midnat i aften
3. Trykkes I i hånden af personen der har sedlen med jeres navn på er I døde og ude af spillet.
4. Morderen afleverer sedlen med offerets navn på til DOMMEREN
5. I overtager jeres offers seddel
6. Når I dræber eller er blevet dræbt må I ikke fortælle det til andre end Dommeren
7. I må ikke flygte fra nogen der vil gi´ jer hånden
8. I må ikke bytte sedler midt i spillet
9. De sidstlevende mordere er vinderne.
Når reglerne er forklaret går alle hver til sit.
DOMMEREN
Dommeren er en neutral person som skal sørge for at spillets deltagere kender reglerne og følger dem, samt sikre at alle får chancen for at være med fra legens start.
Det er kun dommeren som ved hvem der stadig er med i spillet, da det er ham der løbende modtager sedler med navne på dem der har mistet livet.
Det er således ham der afblæser spillet når vinderne er fundet eller tiden er gået.
Materialer | Der skal bruges…
Lige så mange stykker papir som der er deltagere. Det bedste er hvis stykkerne er lige store og har samme farve. Kuglepenne 1 ikke-gennemsigtig pose (Helst af mærket Netto ) Evt. 1 rød tusch eller kuglepen (Til at skrive hvem morderen til de forskellige offere er) |
Inde/ude | Indendøre og udendøre |
Sted | Alle steder |
Bemærk | Pointen med at lade der gå noget tid inden spillet starter er at deltagerne skal nå at komme til at tænke på noget andet. Sådan kan I i løbet af dagen(e) lave alt muligt andet og pludselig står der en og vil gi´ jer hånden.
Nogen synes det er sjovt at give hinanden hånden for sjov. Hvor lang tid tør du vente før du slår til? Legen er sjovest hvis I er mange deltagere som ikke kender hinanden så godt f.eks. på introtur, til firmafesten eller lignende. Det gør det kun sjovere hvis du er nødt til at lave research for at finde ud af hvem dit offer er Alternative måder at spille på F.eks. kan I lave en regler der siger at I kun må dræbe nogen når andre ikke er til stede
God fornøjelse… … men pas på denne leg er uhyre vanedannende 😉 |
Antal | 0-100 |
Alder | 10-120 |
Varighed | Ikke angivet |
Skrevet af | Dennis Knorr Stokholm, 2006-04-16 19:27:51 |