Båltænder-trylledrik

Båltænder-trylledrik: Kemiens svar på sort magi

Du kan tænde et bål på mange måder. Tændstikker virker. Lighter virker. Et stykke flint og lidt stål virker, hvis du føler dig som hovedperson i en bronzealderdokumentar. Men ingen af delene har den særlige effekt, hvor en flok deltagere står med åben mund og overvejer, om du måske faktisk er hekset.

Her er den ceremonielle version. Den, hvor publikum drikker af en mystisk trylledrik, påkalder mørkets kræfter med høj stemme, og kort efter ser flammerne springe ud af brændet, som om de altid havde været der. Lidt forberedelse, lidt grundlæggende kemi og en betydelig portion pokerface skal der til.

Forberedelsen: Den lille hemmelighed i kaffefilteret

Lav et til tre små bylter ved at folde kaliumpermanganat ind i et kaffefilter. Cirka en til to teskefulde i hver. Rul dem stramt sammen, så de ligner harmløse, lidt kedelige bolde. Brug helst ublegede kaffefiltre. Dels er det pænere over for planeten, dels gemmer den brune farve sig markant bedre i et bål end den blegede hvide, der lyser som et neonskilt med teksten “her sker det fis”.

Byg bålet som du plejer, og gennembløder det med lampeolie. Vent ikke for længe med selve ceremonien efter det her trin. Olien fordamper, og pludselig står du der med tomme hænder og en flok forventningsfulde deltagere, der venter på, at noget magisk sker. Det er svært at redde med en undskyldende lighter.

Læg så de små kaffefilterbylter strategisk inde i bålet. Tænk over, hvor du kan hælde væske ned ovenfra, uden at det ser mistænkeligt målrettet ud. Mystik tåler ikke for meget logistik.

Selve trylledrikken

Indholdet af kanden er fuldstændig op til dig. Almindelig saftevand fungerer udmærket, men hvis du har det fornødne drama i dig, kan du sammensætte en mere uhyggelig bryg: noget grønligt, et par knuste røde bær, lidt frugtstykker, der svømmer rundt og ligner et eller andet, der måske engang har levet. Smag er valgfrit. Stemning er pligt.

Når deltagerne højtideligt har drukket af drikken, spæder du kanden op med lige så meget glycerin, som der er trylledrik tilbage. Det her trin skal ikke ses af publikum. Helst slet ikke. Hvis nogen spørger, så er du bare i gang med at hælde mere op.

Ceremonien

Saml flokken i en respektfuld halvkreds omkring bålet. Hæld lidt af den nu glycerin-blandede drik ned i bålet, gerne med en udtalt højtidelighed. Bed deltagerne om at påkalde mørkets kræfter i et fælles, gerne lidt for højt råb. Det fungerer markant bedre, hvis du selv ser ud, som om du mener hvert ord.

Efter nogle sekunders andagtsfuld stilhed sker det: kaffefilterbylterne bryder i flammer, lampeolien tager fat, og bålet brager i gang. Mørkets kræfter har leveret. Eller kemien har. Forskellen er ærligt talt akademisk på det tidspunkt.

Den metode jeg har droppet

I min oprindelige version blandede jeg glycerinen direkte i trylledrikken fra begyndelsen. Det er fuldstændig ufarligt at drikke i de mængder, vi taler om her. Problemet er bare smagen. Glycerin giver en mærkbart tør og lidt klistret bismag, der hurtigt forvandler den højtidelige ceremoni til et kor af “ad, hvad er det her” og “kan jeg ikke bare få danskvand”. Det er svært at fremmane mørket, når deltagerne brokker sig over munden.

Derfor: bland glycerinen i bagefter. Eller endnu bedre, hav to identiske kander stående, en med trylledrik og en med ren glycerin, og byt diskret om på dem, mens publikum er optaget af at se mystiske ud.

Til den kemiinteresserede

Det, der faktisk sker, er at kaliumpermanganat oxiderer glycerinen kraftigt og spontant. Reaktionen frigør så meget varme, at kaffefilteret bryder i brand, og varmen tænder lampeolien. Mørkets kræfter har altså bare en kandidatgrad i organisk kemi og et godt timingsystem.