Brudeparrets gaver

Brudeparrets gaver: bryllupsfesten der nægter at holde op

De fleste fester slutter, når lyset tændes og den sidste onkel har fundet sin frakke. Brylluppet er en undtagelse, og hvis man spørger denne lille leg, kan det faktisk strække sig over hele tolv måneder uden at nogen bliver kede af det. Idéen er ligetil: i stedet for at proppe alle bryllupsgaver ind i én enkelt pakkemængde under brudevalsen, fordeler man dem ud over hele det første år som ægtefolk. Resultatet er et brudepar, der i ren forundring tager imod pakker, småkager og overraskelsesbesøg helt frem til, at de selv er ved at glemme, at de overhovedet er nygifte.

Sådan sættes hele molevitten i gang

Inden gæsterne sætter sig til bordet, lister man rundt og gemmer en lille nummereret seddel under hver tallerken. Numrene starter ved et og fortsætter, indtil alle gæster har et tal at kalde sit eget. Brudeparret slipper retfærdigvis for at trække en gave til sig selv, så deres tallerkener forbliver pænt tomme på undersiden. Det ville være lidt skuffende at åbne sin egen forsinkede gave i marts.

Når talerne er holdt, glassene tomt og stemningen ligger på et niveau, hvor folk stadig kan klare et lille programpunkt, rejser man sig og annoncerer lodtrækningen. I en pose ligger nøjagtig de samme numre, som ligger under tallerkenerne, og man trækker i alt elleve af dem. Hvorfor lige elleve, kunne man fristes til at spørge, men forklaringen er forbavsende rationel: året har tolv måneder, og bryllupsmåneden får lov at hoppe over, for der har parret rigeligt at se til i forvejen.

En måned per gæst, en pakke per måned

Hver heldig vinder bliver tildelt en måned i det kommende år og skriver dermed under på at levere en lille opmærksomhed netop den måned. Brudeparret kan dermed regne med en jævn strøm af dørklokker, postpakker og venner, der dukker op på trappen med noget pakket ind i gavepapir. Det er den slags ordning, hvor man hurtigt lærer postbuddet ved fornavn.

For at give et indtryk af hvor charmerende det kan blive, kan vi se på et bryllup afholdt i maj. Månederne så således ud:

• Juni: pølser til grillen, så det nye nabolag kan blive ordentligt indviet i hvem der bor i nummer tolv.
• Juli: en is, leveret hurtigt nok til at den ikke smelter i trappeopgangen.
• August: en madkurv, klar til en udflugt der varer længere end planlagt.
• September: en lagkage, her benyttet til at fejre brudens fødselsdag uden ekstra bagværk.
• Oktober: en god bog, til de aftener hvor mørket falder før klokken seks og ingen orker at finde fjernbetjeningen.
• November: varm kakao og friskbagte boller, helst leveret samme dag som det første ordentlige regnvejr.
• December: en juledekoration, så det første fælles juletræ slipper for at stå pinligt nøgent.
• Januar: en slankemiddag, fordi nogen jo skal være den modige.
• Februar: fastelavnsris, både dekorativt og let truende.
• Marts: en forårsblomst, mest som et venligt vink om, at vinteren faktisk er forbi.
• April: et påskeæg, fyldt med hvad giveren nu kan finde på.
• Maj: en lille genforeningsfest med vennerne, der i sin tid stod for hele forestillingen.

Certifikatet, der holder styr på det hele

For at hindre at gaverne forsvinder ud i den glemsomhed, som ethvert bryllup uundgåeligt skaber, laver man et lille certifikat for hver måned. På det står tydeligt, hvilken gave der er aftalt, og hvilken måned den hører til. Brudeparret får en kopi, så de kan glæde sig på forhånd, og gæsten får originalen som en venlig påmindelse om, at man rent faktisk har lovet noget midt mellem hovedretten og kaffen. Det er forbløffende, hvor hurtigt selv den mest klartænkende gæst kan glemme et løfte, hvis det ikke står på tryk.

Helt frivilligt og fuldstændig fleksibelt

Hvor stor eller lille indsatsen skal være, bestemmer den enkelte gæst suverænt selv. Nogle nøjes med en symbolsk pose vingummier, andre møder op med selvplukkede bær og en hjemmebagt tærte, og enkelte tager opgaven så alvorligt, at de bygger en lille trækasse til formålet. Ingen bliver målt på indsatsen, men man kan stille og roligt regne med, at nogen alligevel gør det. Sådan er bryllupsgæster, når man giver dem en opgave med et tal på.