Pusle-pakkeleg: terninger, tape og det rene avispapir-vanvid
Hvis I leder efter en selskabsleg, der kombinerer fingerfærdighed, hidsige terningekast og en svag duft af gammel ugeavis, så er pusle-pakkelegen jeres nye yndling. Reglerne kan forklares på et minut, fremgangsmåden kan kaste hele stuen ud i mildt kaos, og fingrene bliver klistrede på en helt særlig måde, som kun en pålidelig rulle bred tape kan levere.
Sådan foregår det
Del selskabet op i hold. Tre hold er et fint minimum, for det er først, når flere borde råber over hinanden, at stemningen for alvor lægger sig som et lag tape over hele stuen. Hvert hold udpeger en anfører, der får den ærefulde opgave at samle puslespillet. Resten af holdet må nøjes med at rasle med raflebægeret og sukke dybt, hver gang det ikke blev til en sekser.
Hver gruppe får udleveret en pose, der gemmer på følgende godter:
- Et puslespil med tyve til hundrede brikker. Hver enkelt brik er pakket ind i mindst to lag avispapir og forseglet med så meget tape, at man begynder at tvivle på sin egen fingerføring.
- Fire til ti snydepakker fyldt med slik, knapper eller andre brikkelignende vildledninger. De er ikke til pynt. De er der for at få spillerne til at miste forstanden i kontrollerede portioner.
- To terninger og et raflebæger, klar til at rasle hele holdet ud i kollektivt vanvid.
Terningerne vandrer rundt i gruppen. Hver gang en spiller slår en sekser, må vedkommende åbne én pakke. Det lyder fredeligt. Det er det ikke. For nogle pakker indeholder en puslespilsbrik, andre en gammel lakridsklump, og de fleste føles, som om de udelukkende består af tape.
Anførerens tunge byrde
Anføreren samler puslespillet, efterhånden som brikkerne befries fra deres avispapirskokon. Det er en stilling med stor prestige og endnu større pres, for resten af holdet står klar med velmenende råd, der sjældent er det mindste velmente. Det hold, der først får puslespillet til at minde om motivet på æsken, vinder. Alle andre er ifølge legen tabere, men i praksis blot mennesker med tape under neglene og avis på hænderne.
Et par tip til den bekymrede vært
- Brug bred tape. Det er billigere i længden, og spændingen forlænges med en hyggelig faktor fire.
- Pak brikkerne før gæsterne kommer. Det tager en halv til en hel time per hold, og ingen ønsker at indlede aftenen med en pakkeworkshop.
- Hav vand og sæbe parat. Hænderne bliver mærkværdigt sorte af gammel avis, og ingen vil pille ved snacksene bagefter.
- Uddel sakse til børnene. De er nemlig hurtigere og mere fokuserede end de voksne, der langsomt arbejder sig op i den røde zone.
Praktisk info
| Materialer | Et puslespil per hold, fire til ti snydegenstande som knapper og slik per hold, to terninger og et raflebæger per hold, omkring tre ugeaviser per hold, en rulle bred tape per hold og en passende præmie til vinderen. Førstepladser, andenpladser og tredjepladser er fuldt tilladte, hvis lysten er der. |
| Inde eller ude | Indendørs. Avispapir og forårsbrise er ikke verdens bedste makkerpar. |
| Sted | Ved et bord, gerne et stort et af slagsen, for det fylder mere, end man tror. |
| Antal spillere | Fra nul til hundrede. Nul giver dog en bemærkelsesværdigt stille aften. |
| Alder | Fra nul til hundrede. Alle, der kan håndtere en saks eller en terning, er velkomne. |
| Varighed | Ikke angivet, men længe nok til, at den første gæst begynder at fortryde, at vedkommende takkede ja. |
| Bemærk | Egner sig særdeles godt til større selskaber. Husk vand og sæbe efter den intensive indpakningsfase, og overvej at give børnene saks, så de kan deltage på lige fod med de hidsige voksne. |
