Fanekrig

Fanekrig

Fanekrig er den klassiske udendørsleg, hvor man pludselig opdager, at man både er hærfører, terrænløber og lommespion på en og samme eftermiddag. To hold, to faner, et passende stykke natur, og en kollektiv beslutning om at glemme tid og rum indtil nogen råber, at maden er klar.

Forberedelse af slagmarken

Find et terræn med karakter. Skov, kuperet eng eller strand med krat er ideelt. En perfekt græsplæne uden skjul giver et meget kort spil og en del skuffelse. Træk en tydelig grænse, der deler arealet i to nogenlunde ligeværdige halvdele, så hvert hold har sit eget territorium at gå rundt og være overlegne på.

Hvert hold udpeger et lille område som fængsel. En markant sten, et træ med karakter, en jakke ovenpå en mælkekasse eller en strategisk placeret skraldespand fungerer fortrinligt. Det vigtige er, at alle ved, hvor det er, så fangerne ikke bare står og skutter sig et tilfældigt sted.

Spillets gang

Begge hold gemmer deres fane et sted på egen banehalvdel. Fanen skal være listigt skjult, men ikke totalt usynlig. Den må altså ikke begraves, stoppes ned i en termokande eller hænges op i toppen af et nåletræ. Lige tilpas svær at finde er kunsten.

Når startsignalet lyder, gælder det om at trænge ind på modstanderens halvdel, opsnuse fanen, og bringe den hjem uden at blive snuppet undervejs. På egen banehalvdel er man helligt urørlig og kan bruge tiden til at se selvsikker og en smule arrogant ud.

Fangst, fængsel og forløsning

Reglerne er ligetil, men giver rig anledning til drama:

• Krydser man grænsen til fjendens område, er man fredløs og kan fanges ved en simpel berøring.
• En fanget deltager føres til modstanderens fængsel, hvor man venter med en passende lidende mine.
• Befrielse sker kun, hvis en holdkammerat sniger sig over grænsen, frem til fængslet og rører den fangne.
• Den, der bringer modstanderens fane sikkert hjem til egen halvdel, skaffer holdet sejren og en stor portion bagklog hævnglæde.

Tips fra erfarne fanekrigere

• Sammensæt holdene, så de er nogenlunde lige i alder og fart. Ellers slutter spillet på rekordtid, og humøret ender et sted, hvor det bliver svært at hente det op igen.
• Aftal grænsen meget tydeligt, før spillet starter. Diskussioner om, hvorvidt en bestemt sti egentlig hører til hvilken halvdel, kan eskalere på et niveau, der vil få internationale grænsekommissioner til at tage noter.
• Brug et tydeligt stopsignal, så I kan kalde alle ind, hvis nogen mister orienteringen, snubler over en rod eller bare har brug for en pause med saftevand.

Detaljer