Fange uret

Fange uret

Det her er en leg, hvor stilhed er ren guld og et beskedent ur pludselig bliver dagens største berømthed. Deltagerne deles i to eller flere hold, der placeres i hver sin ende af lokalet og forsøger at se trygge ud, selv om de udmærket godt ved, at det snart bliver dem selv, der står med bind for øjnene og famler rundt på gulvet.

Den første spiller fra hvert hold får øjnene tildækket og placeres klar til afgang. Midt på gulvet anbringes hovedpersonen i hele forestillingen: et ur. Det tikker. Det er stort set alt, hvad det laver, men i denne leg er det nok til at gøre det til centrum for alles opmærksomhed.

Sådan foregår det

På signal skal de blindfoldede deltagere finde frem til uret udelukkende ved hjælp af hørelsen. Det er strengt forbudt at føle sig frem, lægge sig fladt ned i håbet om at snuble over det, eller skubbe modstanderen diskret over mod kakkelovnen. Først når man har fat i uret, må man triumferende vende tilbage til sit hold.

For at det overhovedet kan lade sig gøre, kræves der total stilhed i lokalet. Selv den mindste fnisen kan koste sejren, og erfarne legeledere ved, at netop dét er den sværeste disciplin, når man har samlet et lokale fyldt med børn og en voksen, der altid lige skal sige noget.

Det hold, der først får fat i uret, scorer et point, og så fortsætter man, til alle har haft turen i blindebukrollen.

Sværhedsgraden bestemmer du

Vil du være sød ved deltagerne, vælger du et godt gammeldags vækkeur, der tikker så højlydt, at selv naboen kan høre det. Vil du være lidt mere drilsk, finder du et lommeur eller armbåndsur frem, så det kun er de mest spidsørede, der har en chance. Og er du den slags legeleder, der får en perfid fornøjelse ud af at se folk lide, så ja, du kan jo altid finde et digitalur frem og se, hvor længe det varer, før nogen opdager, at du har gjort selve legen umulig.