Fedtpind

Fedtpind: Vinterens fineste fugleværtskab

Når kulden bider og småfuglene står med næbbet hængende, er det tid til at trække i forklædet og spille gourmetkok for haven. En fedtpind er kort sagt en stor klods træ, der bliver opgraderet til et fuglevenligt tag selv-bord. Lidt som et koldtbord, bare med mere svinefedt og færre rejer.

Selve håndværket

Find en pæn, robust pind. Den må gerne være så tyk, at man kan kalde den en kævle uden at lyve. Cirka 10 centimeter i diameter og 30 centimeter lang er fint. Sav den til, så enderne ser nogenlunde færdige ud, og fugle med sans for æstetik føler sig velkomne.

Nu kommer den sjove del: boremaskinen. Brug et bor på 2-3 centimeter og lav en pæn række huller rundt om pinden. Hold passende afstand mellem hullerne, for ellers ender det med, at pinden knækker, lige når mejserne har sat sig til rette. Det er pinligt for alle parter.

Den sneskønne påsmøring

Bland svinefedt og fuglefrø sammen i en skål. Det ser ud som noget, der kunne være gået galt i køkkenet, men det er meningen. Fyld blandingen i hullerne med en ske, og pres pænt til, så det hele sidder fast og ikke detter ud, første gang en solsort sender et stort blik.

Bind en snor i toppen, og hæng pinden op i et træ. Sæt dig så indenfor med en varm kop kaffe og nyd showet. Mejser, spurve og måske en gråspætte eller to vil hurtigt opdage, at den lokale Michelin-pind er åbnet for sæsonen.

Detaljer