Høvdingebold

Høvdingebold: Den ædle kunst at smide bløde bolde efter sine venner

Høvdingebold er den slags leg, hvor selv dem, der normalt rynker på næsen ad alt med en bold i, pludselig opdager en hidtil ukendt trang til at kyle gummi efter klassekammeraterne. Det er fodboldens rebelske lillesøster: ingen offsideregel, ingen dommer der fløjter for hands, og ingen krav om kondi. Bare en bold, to baner og en sund portion blodtørst.

Sådan sætter du legen op

Find en bane på størrelse med en basketballbane. Har I færre deltagere, må banen gerne være mindre, så ingen står og kigger ud i tomheden mens bolden ankommer fem minutter senere. Marker hjørnerne og en midterlinje med kegler, snor, sokker eller hvad der nu lige er ved hånden. Deltagerne deles i to hold, der hver placerer sig på sin banehalvdel og forsøger at se mere truende ud end de er.

Hvert hold udnævner en høvding. Høvdingen stiller sig bag modstanderholdets baglinje, hvilket lyder bagvendt, men giver pludselig mening, så snart bolden flyver første gang. Høvdingen er holdets hemmelige våben, kommandocentral og hovedkaster i ét.

Spillets gang

Det handler om at ramme modstanderholdets spillere med bolden. Bliver man ramt, er man ikke længere en fri borger på banen, men en hjælper bag baglinjen hos sin egen høvding. Her får man lov at samle bolden op, kaste den tilbage til høvdingen og generelt råbe taktiske råd, som ingen lytter til.

Reglerne for et gyldigt træf er enkle, men hellige:

• Du er kun ramt, hvis bolden rammer dig direkte fra høvdingens hånd.
• Har bolden hilst på gulvet, væggen eller en anden spiller først, tæller den ikke. Du er stadig en fri sjæl.
• Midterlinjen er hellig. Krydser man den, må man pænt aflevere bolden til modstanderne og skamme sig en kort stund.

Hvornår er legen slut?

Spillet slutter, når det ene hold er løbet tør for spillere på banen. Alternativt kan man spille på tid: det hold med flest overlevende, når uret ringer, vinder æren, jubelen og den indre tilfredsstillelse ved at have undgået en blød bold i hovedet i femten minutter.

Det praktiske med småt