Hyldeperler

Hyldeperler: smykker, der dufter af eventyr og potteskeer

Hyldetræet er ikke et helt almindeligt buskads. Ifølge folketroen er det beboet af Hyldemor, som man absolut ikke bare kan komme og hugge løs af, som var det en almindelig hæk. Inden saksen kommer i brug, bør man derfor stille sig pænt foran træet og fremføre en kort, høflig forhandling.

Den indledende høflighedsritual

Tre gange siger man tydeligt: Hyldemor, Hyldemor, må jeg ta’ af din skov? Så må du få af min i morgen. Det lyder måske gammeldags, men det giver hele projektet en stemning af noget mere højtideligt end et besøg i hobbybutikken. Når formaliteterne er overstået, kan en gren med rimelig samvittighed klippes af.

Selve fremstillingen

Vælg en fingertyk og passende glat hyldegren. Den skal være lige tyk nok til at føles som en rigtig perle, og ikke så tynd, at den splintrer ved første blik.

Grenen afbarkes med en helt almindelig kartoffelskræller. Det lyder underligt, men virker overraskende godt, og er sandsynligvis den mest tilfredsstillende anvendelse en kartoffelskræller kommer i nærheden af i sit liv. Når barken er væk, fremtræder den blege, lyse hyldegren, klar til at blive til smykker.

Klip nu grenen i passende stykker med en grensaks. Hvis stykket flækker ved klippet, skal grenen være lidt tykkere. Det er en del af processen og ikke et personligt nederlag.

Tråden gennem perlen

Inde i hver perle sidder en blød, hvid hyldemarv, som enten kan trykkes ud med et søm, eller blot gennembores med en kraftig nål, når perlen sættes på snor. Begge metoder fungerer. Den første giver hule perler, den anden går hurtigere. Den, der har børn med, vælger som regel den hurtigste.

Det personlige touch

Når perlerne er på snor, kan kransen forvandles fra rustikt naturprodukt til lille personligt klenodie. Skriv navne, mønstre eller små tegninger på perlerne med spritfarve, og kransen ophøjes fra tilfældigt grenstykke til identificerbart kunstværk, som ikke længere kan forveksles med søskendens.

Detaljer om aktiviteten