Kommando Pinge Ling: legen hvor ørerne skal vinde over øjnene
Der findes lege, hvor du skal være hurtig. Der findes lege, hvor du skal være stærk. Og så findes der Kommando Pinge Ling, hvor du primært skal være i stand til ikke at gøre præcis det, du ser alle de andre gøre. Lyder simpelt? Det er det ikke. Hjernen er nemlig en lille forræder, der elsker at kopiere.
Sådan foregår det
Alle sætter sig rundt om et bord med begge hænder synligt placeret på bordpladen. En person udnævnes til kommandør, og det er ham eller hende, der dikterer rytmen. Kommandøren råder over tre majestætiske kommandoer, som resten af forsamlingen skal udføre med kirurgisk præcision:
- Kommando Høj: Begge hænder strækkes op fra bordet, så kun lillefingeren peger nedad mod bordpladen.
- Kommando Lav: Begge hænder lægges fladt ned på bordet, som om man lige har tabt et stykke smørrebrød og prøver at dække det til.
- Kommando Pinge Ling: Pege- og langefinger strækkes ud og tromler kæpgladt på bordet i en lille rytmisk seance.
Den lumske tvist
Her kommer det smarte: deltagerne må kun udføre en kommando, hvis kommandøren rent faktisk siger ordet “kommando” først. Og kommandøren selv? Han eller hun må gøre lige præcis hvad der passer. Råbe “Kommando Pinge Ling” mens hænderne ligger flade. Sige “Lav” uden at indlede med “kommando” og samtidig holde hænderne højt. Det hele er én stor falsk fortælling, og det er meningen.
Den, der falder i og kopierer kommandørens fingre i stedet for at lytte til ordene, ryger ud. Den, der reagerer på en ordre uden “kommando” foran, ryger også ud. Og den, der bare freezer i panik, ryger som regel også ud, men på en lidt mere selvforskyldt måde.
Et eksempel fra det virkelige liv
Kommandøren råber “Kommando Pinge Ling!” og slænger samtidig hænderne op i Høj-position. De, der sidder og glor på kommandørens hænder, gør automatisk det samme og er ude. De, der derimod faktisk lyttede, sidder roligt og tromler videre med to fingre, mens de smiler overlegent. Indtil de selv falder i to runder senere. Sådan er Kommando Pinge Ling.
Hvorfor virker legen så godt?
Fordi den udnytter, at vi mennesker er flokdyr med en næsten patologisk trang til at gøre, hvad alle andre gør. Når kommandøren begynder at lave fjollede ting med sine hænder, ryger din hjerne i autopilot, og pludselig sidder du der med dine lillefingre opad uden helt at vide hvorfor. Det er som spejlneuroner sat i system, bare med betydeligt mere fnis.
| Materialer | Ingen. Bare et bord og et sæt hænder pr. deltager. |
| Inde/ude | Begge dele. Lige så fint inde i stuen som ude i haven, så længe man kan finde en flade at trommer på. |
| Sted | Hvor som helst med plads til et bord. Køkkenbordet, campingbordet, klassebordet eller frokostpausens kantinebord. |
| Bemærk | En af verdens mest transportable lege. Det eneste udstyr ligger fastmonteret på dine arme. |
| Antal | Fra et par stykker og opefter. Jo flere, jo større er chancen for at se nogen lave noget pinligt. |
| Alder | Stort set alle aldre. Børn elsker rytmen, voksne elsker at udnævne en skrap kommandør. |
| Varighed | Så længe der er folk tilbage, der ikke er røget ud. Typisk overraskende længe. |
