Man indsamler i maj måned en kurvfuld lige udsprungne blomster helst langt fra trafikerede veje og andre alvorligt forurenede steder.
Efter nænsom rengøring af blomsterne lægges de i en stor krukke sammen med et par arrelsiner og citroner, der først er skåret i skiver. Man hælder 4 liter kogende vand over, og blandingen skal stå tildækket og trække på et koldt sted i et par døgn. Rør med mellemrum rundt i blomsterne. Derefter sies det hele omhyggeligt, og den saftblandede væske tilsættes ca. 1½ kg. sukker samt vingær. Mosten hældes på en vinballon, og stilles til gæring i et lunt hjørne. En gang imellem kan man røre forsigtigt om i blandingen. Gæringen er slut efter ca. tre ugers forløb. Man lader vinen stå i ro et par ugers tid endnu, hvorpå den forsigtigt sies gennem et meget tæt klæde. Det gærholdige bundfald sies ikke, men bortkastes. Vinen er nu klar til at hælde på flasker, som tilproppes. Efter et halvt års tid er vinen klar til servering. Lagres den køligt et par år, vil smagen dog blive særlig rund og fin.
Materialer | Ingen |
Inde/ude | Indendøre |
Sted | Intet særligt sted påkrævet |
Bemærk | Ingen |
Antal | 0-100 |
Alder | 0-100 |
Varighed | Ikke angivet |
Skrevet af | Jan, 2005-08-28 19:42:49 |