Magten over ilden: fire metoder, der slår tændstikken af pinden
Tændstikker og petroleum er en hæderlig kombination, men ærligt talt også lidt kedelig. Vores forfædre vandt magten over ilden ved at gnubbe to pinde mod hinanden, indtil enten gnisten eller tålmodigheden brød ud i flammer. Det var sejt, men også meget langsomt. Heldigvis findes der i dag et helt katalog af lidt mere opfindsomme måder at få gang i bålet på. Her er fire af de sjoveste.
Sikkerhed først, hygge bagefter. Alle metoderne herunder skaber rigtig ild med rigtig varme. Det er voksenlege, foregår udendørs, og bør altid have en spand vand eller en have-slange inden for armslængde. Sund fornuft trumfer cool faktor hver gang.
Metode 1: Strøm og ståluld
Den første metode er ren MacGyver-energi. Tag et 4,5 eller 9 volts batteri og sæt et krokodillenæb på hver pol. Klem det ene næb fast på en lille tot ståluld, og lad det andet næb glide hen over ulden et par centimeter derfra. Ståluldens tynde tråde kortslutter selvfølgelig batteriet og begynder at gløde som en lillebitte stjernehimmel. Hold ulden ind mod et stykke sammenkrøllet avispapir, og du har gang i et bål, før naboen er færdig med at undre sig.
Metode 2: Magnesiumtændstik
Den næste metode kræver en investering på 60-70 kroner i en friluftsbutik, men til gengæld holder en magnesiumtændstik til mange hundrede tændinger. Det er stort set et moderne tændstål: På den ene side sidder en blok af magnesiumlegering, der ikke selv kan brænde, og på den anden side en metallegering, der spruder gnister, så snart kniven får fat.
Brugsanvisningen er enkel:
- Snit en knivspidsfuld magnesiumspåner ned i en lille bunke på avispapir eller træspåner.
- Vend tændstikken om og slå kniven hårdt ned langs tændstål-siden, så gnisterne flyver direkte ind i bunken.
- Magnesiumspånerne fænger lynhurtigt med en blændende, meget varm flamme, og papiret eller træet følger trop.
Effekten ligger et sted mellem fyrværkeri og spejderkursus, og det er en god idé at have det meste af håret og alle øjenbryn i en sikker afstand.
Metode 3: Forstørrelsesglas
Den tredje metode er den nemmeste at forklare og den sværeste at tidsbestille, fordi den kræver sol. Til gengæld er udstyrslisten kort: et forstørrelsesglas. Hold linsen over en bunke avispapir eller fine træspåner, justér afstanden, indtil sollyset står som en lille hvidglødende prik, og hold stille. Først ryger det, så lugter det, så glimter den første flamme. Det er, hvad man kunne kalde fysik-lektion med belønning.
Metode 4: Kemikalier
Den sidste metode er den, hvor det er værd at læse hele afsnittet, før man begynder. Visse kemikalier kan nemlig selvantænde, når de møder den rette makker, og udvikle en flamme, der gør kort proces med selv det mest fugtige avispapir. Klassikeren er kaliumpermanganat og glycerin.
Sådan gør man:
- Hæld omkring en kvart teskefuld kaliumpermanganat i et kaffefilter eller et stykke toiletpapir, og snør det sammen til en lille pakke.
- Læg pakken ind i et færdigt bygget bål, omgivet af avispapir og træspåner.
- Dryp højst en spiseskefuld glycerin hen over pakken.
- Træd et skridt tilbage og tæl til femten eller tyve.
Pakken blusser op i en kort, voldsom og imponerende varm flamme, der antænder resten af bålet i en fart. Det er ren teaterforestilling, og publikum klapper helt af sig selv.
Vigtigt om kaliumpermanganat: Lad være med at røre ved det med fingrene. Det er sundhedsskadeligt og maler i øvrigt fingrene gode og brune i flere dage. Hold dig til de små mængder, der er nævnt her, og opbevar resten et sted, hvor hverken børn eller hunde får nye ideer.
Hvilken metode skal du vælge?
Hvis du vil imponere ungerne på campingturen, er forstørrelsesglasset en sikker vinder, så længe solen er med. Vil du have noget, der virker hver gang og ser sejt ud, er magnesiumtændstikken klassikeren. Strøm og ståluld er hyggelig garage-fysik, og kemikalie-versionen er forbeholdt dem, der virkelig vil have et publikum. Uanset hvad du vælger: magten over ilden er stadig ret fed, og en helt almindelig æske tændstikker venter i baggrunden, helt uden at fornærmes.
