Skitse: Katapult

Skitse: Katapult

Der findes en helt særlig glæde ved at bygge noget, der med rette kan beskrives som i grunden ret farligt, og som samtidig udelukkende er lavet af pinde og snor. Pionerkatapulten er en klassiker i den genre. Den kræver hverken motor, batterier eller forklaring, og når den er færdig, kan den sende en kogle, en æble eller en våd svamp afsted med en flyvebane, der får hele lejren til at se op.

Hvad du skal bruge

Grundlæggende skal du bruge tre ting: træ, snor og tålmodighed. Lidt mere konkret betyder det:

• Fire kraftige rafter til selve rammen, gerne mellem to og tre meter lange
• To kortere rafter til kastearmen og tværbjælken
• En generøs portion sisalsnor til pionerbindinger
• Et stykke gammel cykelslange eller kraftig elastik som kastekraft
• En lille spand, en gammel skålbund eller en sko som kastekop

Sko fungerer overraskende godt. Det giver også en ekstra dimension til afprøvningen, når man pludselig opdager, at man har skudt sin egen flipflop ind i træet.

Sådan bygges den

Start med rammen. Læg de fire lange rafter i en rektangelform på jorden, og bind hjørnerne sammen med firkantbindinger. Dette er fundamentet, og det skal kunne stå af sig selv uden at se ud, som om det undskylder for sin eksistens. Hvis hele konstruktionen ryster, når man skubber til den, er bindingerne for løse, og så er det bare at stramme op med jævnerundgang og en bestemt mine.

Næste skridt er at rejse en lodret rafter i midten, som kastearmen skal hvile mod. Bind den fast med diagonalbindinger til rammen. Kastearmen selv monteres med en bevægelig binding i bunden, så den kan svinge frit fremad. Spænd elastikken eller cykelslangen mellem armens øverste del og forkanten af rammen. Jo strammere, jo længere flyver projektilet, men også jo større chance for at noget knækker uventet.

Test og finjustering

Den første test bør altid foregå med noget blødt. Et æble, en sammenrullet sok, en kastanje. Aldrig noget hårdt, og aldrig i retning af nogen, der ikke har set katapulten endnu og derfor ikke aner, hvad der pludselig kommer susende. Sigt opad og lidt skråt, så projektilet får tid til at finde sin egen bane.

Efter tre eller fire kast vil du opdage, at noget skal justeres. Det er normalt. Pionerkatapulter har deres egen mening om, hvor projektilet skal lande, og kunsten består i at overbevise dem om noget andet ved hjælp af flere snore, flere bindinger og en venligt formuleret bøn til fysikkens love.

Hvorfor det er sjovt

Det sjove ved at bygge en katapult er ikke katapulten. Det er processen. Det er den følelse, der opstår, når en bunke rafter, der i går lå sløvt under et træ, pludselig er blevet til en maskine, der kan kaste æbler over en grøft. Det er samarbejdet, hvor en holder rafteren, en anden trækker snoren stramt og en tredje insisterer på, at den helt sikkert sidder rigtigt nu. Og det er øjeblikket, hvor det første kast lykkes, og alle står stille i et halvt sekund, før de begynder at klappe.

Det er pionerarbejde, når det er bedst. Kun begrænset af de materialer, man har, og den fantasi, man tør tage med ud i skoven.

Detaljer