Skitse: Lejrbord simpelt

Det simple lejrbord, eller hvordan man bygger et bord uden at have et

Et lejrbord er en af de der konstruktioner, som virker fuldstændig overflødige, indtil man har siddet på en sten med en tallerken pasta balancerende på sit ene knæ. Så bliver pludselig fire pinde og en rulle tovværk det mest opfindsomme, mennesket nogensinde har skabt.

Den simple version, som vi taler om her, er den slags, du bygger, når lejrchefen meddeler, at aftensmaden er om en time, og at I selv må sørge for, hvor I skal stille gryderne. Det er pionerarbejde i miniformat. Ikke noget med raffinerede japanske samlinger eller dekorative diagonalsurringer. Bare et bord, der står op, og som ikke vælter, før kaffen er drukket.

Det skal du have i bunken

Indkøbslisten er en fornærmelse mod ethvert byggemarked. Det meste skal du finde i krattet, og resten lå sandsynligvis allerede i din rygsæk, dengang du tænkte, at man ved aldrig.

• Fire ben i nogenlunde samme tykkelse. De behøver ikke være kønne, bare nogenlunde rette.
• To lange stænger til at fungere som langsgående drager.
• En håndfuld kortere stænger eller brædder til selve bordpladen.
• Surringstov i den mængde, du tror er rigeligt. Plus halvdelen til.
• En sav, en økse og en lommekniv, hvis du vil føle dig professionel.

Sådan får du det til at stå op

Find først et sted, der er nogenlunde plant. Definitionen af nogenlunde plant bliver mere fleksibel, jo længere du leder. Bank derefter de fire ben ned i jorden i et rektangel, der minder om et bord set fra fugleperspektiv. Hvis jorden er for hård til at banke ned i, så grav små huller. Hvis jorden er så blød, at benene synker af sig selv, så er du formentlig ved at bygge bord i en mose, og det er der ikke rigtig nogen god løsning på.

Læg dragerne langs siderne og surr dem fast til benene. En pæn fladbinding gør underværker, både for stabiliteten og for fotoet bagefter. Sørg for, at dragerne ligger i samme højde, ellers vandrer suppen fra den ene ende af bordet til den anden, og det er der ingen, der har bedt om.

Til sidst lægges tværstængerne eller brædderne ovenpå som bordplade. De skal bindes eller surres fast, så de ikke flytter sig, hver gang en sulten teenager læner sig på bordet for at række efter brødet.

Den rigtige højde

Lejrbordet skal nå cirka i livhøjde på en stående voksen. Lavere end det, og I spiser krumbøjede, som om I beder en stille bøn til pølserne. Højere end det, og de mindste i flokken skal klatre op for at få fat i ketchuppen, hvilket sjældent ender godt for hverken bordet eller ketchuppen.

Når bordet beslutter sig for at give op

Det gør det. Spørgsmålet er kun, om det sker under maden, eller om det venter pænt til opvasken. Den klassiske fejlvurdering er at glemme, hvor meget en fuld gryde faktisk vejer, eller at antage, at fire mennesker ikke alle læner sig på samme hjørne på samme tid.

Når bordet vakler, så efterspænd surringerne. Når et ben synker, så stop noget fladt ind under det. Når hele konstruktionen kollapser i et orkestreret brag, så betragt det som en hands-on læringsmulighed og en god grund til at bygge et lidt mere ambitiøst bord næste gang. Pionerarbejde handler trods alt om at fejle hurtigt og bygge igen.

Detaljer