Skitse: Opvaskebord 2

Skitse: Opvaskebord 2 – lejrlivets svar på et køkkenmodul

Der findes mange ting, man kan lave i naturen, men ganske få ting er så stilfærdigt tilfredsstillende som at bygge et opvaskebord af pinde og reb. Det er den slags konstruktion, der får selv de yngste spejdere til at få et alvorligt ansigtsudtryk, fordi de pludselig er en del af noget, der minder mistænkeligt om voksent arbejde. Og når bordet står færdigt og holder til vægten af en stor balje sæbevand, har lejren fået sit lille, dampende centrum for hyggelige forhandlinger om, hvis tur det egentlig er.

Hvad det er, og hvorfor man bygger det

Et opvaskebord er, kort sagt, en hævet platform i fri natur, hvor en eller to baljer kan stå i fred, mens man vasker grydeskeer, kopper og en uforholdsmæssig stor mængde sodet bestik. Pointen er ikke kun komfort, selvom det er rart at slippe for at sidde på hug. Pointen er også, at vandet skal et sted hen, gulvet ikke skal lave en lille indendørs sø, og baljerne ikke skal vælte, hver gang nogen kommer forbi med et brænde under armen.

Denne version, opvaskebord 2, er den lidt mere ambitiøse storebror til den helt enkle model. Den har plads til to baljer i samme højde, en hylde til afdrypning, og generelt et udtryk, der antyder, at konstruktøren har bygget den slags før. Eller i hvert fald har set en tegning af det.

Sådan kommer man i gang

Find først et godt sted. Det betyder fladt, drænende underlag, ikke for tæt på teltene, og helst tæt på vandhanen eller spanden med rent vand. Derefter samler I materialerne sammen og bliver enige om en arbejdsdeling, der nogenlunde tilfredsstiller de mest entusiastiske knobentusiaster i flokken.

• Fire kraftige stolper banket lidt ned i jorden danner benene. De skal stå nogenlunde lodret, og det er ofte her, den første længere diskussion opstår.
• Tværgående pinde i to højder, surret fast med kvadratbinding, holder konstruktionen sammen. Den øverste række danner kanten, hvor baljerne skal hvile.
• En række pinde lagt tværs over toppen giver flade til baljer og afdrypning. Det behøver ikke at være snorlige. Det skal bare ikke nappe nogen i fingrene.

Hvis projektet får ekstra ben at gå på, kan man tilføje en lille hylde nedenunder til klude, sæbe og den uforklarlige mængde tom emballage, der altid samler sig omkring en udendørs opvask.

Et par praktiske bemærkninger

Tjek surringerne en gang dagligt. Reb krymper, når det bliver vådt, og strammer op af sig selv det første døgn, men slækker derefter stille og roligt over de næste dage. En hurtig rundtur med et fast greb og en lille spænding er ofte forskellen mellem et fast opvaskebord og et opvaskebord, der pludselig får et nyt og uventet liv som tørrestativ for hele staben.

Husk også, at sæbevandet skal et sted hen. Grav en lille fedtfangsgrøft i passende afstand, eller læg et stykke groft sigte over en spand, så det værste af madresterne bliver fanget. Det er den slags detalje, der adskiller den uerfarne lejrchef fra den, der har en bemærkelsesværdigt ren samvittighed søndag aften.