Skrotpladsen

Skrotpladsen: byg storslåede konstruktioner af andres glemte sager

Engang gik der et tv-program ved navn Scrapheap Challenge over skærmen, hvor to hold halvt vanvittige hobbyingeniører fik lov at boltre sig på en losseplads og samle de mest besynderlige maskiner ud af det, der i forvejen lå og rustede i fred. Tanken bag programmet er så genial, at den fortjener at blive kopieret i mindre format, gerne med færre eksplosioner og lidt flere madpakker.

Heldigvis kræver det hverken sponsoraftaler eller en speaker med britisk accent. Det kræver tre ting: en passende portion brugbart skrammel, et batteri af værktøj, og en flok mennesker der har lyst til at bygge noget, der måske ikke virker, men som ser ret pragtfuldt ud.

Først skal der skaffes ragelse

Drømmescenariet er, at I ringer til den lokale genbrugsplads eller skrothandler og høfligt forklarer, at I gerne vil låne et hjørne af deres metalbjerg en eftermiddag. Det er ikke altid noget, der bliver mødt med åbne arme, så hav gerne en plan B klar. Den hedder forældre, naboer, kolleger, en spejderleder og et par fjerne slægtninge, der med garanti har noget liggende, som de har ventet i årevis på at få en god grund til at slippe af med.

Eksempler på prima materialer:

• en gammel barnevogn med to og et halvt hjul
• cykler, knallerter og enkelte trailere, gerne med fortid
• brædder, stolper og krydsfinerplader i alle tænkelige formater
• en kasse med uidentificerede skruer, søm og bolte, som har klaret tre flytninger og en skilsmisse
• diverse genstande fra garagen, som ingen længere ved hvad er, men som tydeligvis var dyre engang

Den lidt mindre sjove del af projektet er, at hele molevitten skal videre derhen, hvor den kom fra, når dagen er omme. Indregn derfor et solidt trailerlæs til genbrugspladsen som en obligatorisk del af festlighederne.

Værktøj, batterier og plastre

Når råvarerne er hjemme, mangler I redskaberne. Lån jer frem til boremaskiner, stiksave, hamre og tænger fra alle i jeres bekendtskabskreds, og suppler gerne med et par billige bits, der må ofre sig undervejs. Der er nemlig ingen grund til, at den dyreste skruebit havner knækket i et stykke krydsfiner inden frokost.

Husk derudover:

• en bunke opladede batterier til alt, hvad der summer
• en sortimentskasse med billige søm, skruer og bolte fra et af de der byggemarkeder, hvor alt koster en tier
• arbejdshandsker, sikkerhedsbriller og et førstehjælpskit, helst diskret placeret

Hvis deltagerne er børn eller teenagere, er det her også en glimrende anledning til at lære nyt værktøj at kende. Det er ofte en lille åbenbaring at opdage, at en stiksav faktisk er ret morsom at omgås, og at en akkuboremaskine kan løse flere af livets udfordringer, end man skulle tro.

Og hvad skal der så bygges?

Det er her, fantasien får frit løb og logikken får fri. En klassisk sæbekassebil er aldrig forkert, men hvorfor stoppe der, når man har en hel skrotbunke til rådighed? Et par forslag:

1. en sæbekassebus med plads til hele holdet og halvdelen af tilskuerne
2. en flødebollekanon med urovækkende god rækkevidde
3. en pedaldrevet kran, der lige akkurat kan løfte en madpakke i højden
4. et køretøj på hjul, som ingen tør sætte sig op i, men som vinder alle skønhedskonkurrencer

Del deltagerne op i to eller tre hold, sæt en kontant tidsramme på omkring fem timer, og lad så ingeniørånden råde. Når sluttiden ringer ind, prøvekøres og bedømmes maskinerne af en jury, der gerne må tage opgaven mindst lige så alvorligt som dommerne i en bilbladstest fra 1987.

Detaljer