Svinebinde

Svinebinde: når spejderknob og kampgejst skal udfolde sig på samme tid

Svinebinde er den slags leg, der opstår, når en flok spejdere har lært et knob lidt for godt og pludselig ikke har noget at praktisere det på. Resultatet er en blanding af brydekamp, knobskole og total kropslig forvirring, hvor det vindende hold er dem, der husker både højre hånd og en halvstik.

Sådan foregår slagets gang

Del deltagerne i to lige store hold og stil dem op på hver sin række over for hinanden. Det er en god idé at parre folk efter styrke og størrelse, så det ikke ender med at en 11-årig spinkel filur skal binde benene på lejrens største bjørneunge. Hver deltager udstyres med cirka én meter tov, og på et passende startsignal forsøger man at vikle sit tov omkring modstanderens ben, før modstanderen får gjort det samme ved en selv.

For at undgå at det bare bliver til et virvar af løse halvknuder, kan man med fordel kræve, at tovet skal afsluttes med et ordentligt råbåndsknob, dobbelthalvstik eller noget tilsvarende, som spejderbogen kan stå inde for. Det giver lige det ekstra niveau, hvor finmotorik pludselig vejer tungere end armkræfter.

Lidt fif fra knobnørderne på bagerste række

• Tjek tovene før kamp. Slidte snore har det med at knække i det øjeblik, sejren er inden for rækkevidde, og så er der ingen, der husker reglerne.
• Aftal en tydelig stopregel, så ingen ender med at blive bundet til en stolpe og glemt indtil aftenkakaoen.
• Hav en dommer eller voksen i nærheden, der både kan kåre vindere og løsne stramme knob, når kampgejsten har taget overhånd.