At lave røg til en effektfuld opstart eller afslutning på et natløb kan være ganske imponerende, og kan gøres ganske ufarligt.
Der findes flere mere eller mindre effektive opskrifter på fremstilling af røg. Her skal gengives nogle af de gode.
1. Opskrift nummer et er den velkendte scenerøg frembragt af tøris. I en spand eller en opvaskebalje hældes varmt vand, gerne noget der lige er kogt i en kogekedel. I vandet anbringes en kopfuld tøris. De fordampende vand vil herefter udsendes som en tæt tåge.
For at udvikle meget røg i de fri skal der bruges en hel del varmt vand, og 2-3 kg tøris.
2. Den anden opskrift der skal vises her er mest velegnet til mindre røgmængder end første opskrift (selvom den faktisk under 2. verdenskrig blev anvendt til at omgive hele krigsskibe med tæt røg, under anvendelse af umådelige mængder kemikalier).
Røgen frembringes af dampe fra saltsyre og salmiakspiritus. Når dampene mødes, dannes der et meget fint pulver af salmiak, der bliver hængende i luften og derved gør det ud for røg.
En stor spand får skåret et hul i bunden på 8-10 centimeter i diameter. Over spandens åbning, påklistres en plastikpose med tape som “blæsebælg”. Det er nu muligt at blæse luft ud gennem hullet ved at slå på posen.
Hæld lidt saltsyre på en karklud (pas på, saltsyre er kraftigt ætsende), fx. en af de billige altmuligklude fra supermarkedet.
Hældt lidt 3-dobbelt salmiakspiritus på en anden altmuligklud. Begge klude puttes ind gennem hullet i bunden af spanden.
Når du blæser luft gennem spanden, vil der udsendes en tæt røgsky.
Kan du finde andre måder at få de to dampe blandet, kan opskriften sikkert anvendes på mange andre måder. Dog skal det her slåes fast, at der INGEN røg udsendes, hvis man blot hælder de to væsker sammen, hvilket kan være direkte farligt grundet kraftig varmeudvikling og mulighed for stødkogning.
3. Den tredie opskrift består af sukker og salpeter. Lige store vægtdele sukker og salpeter (kaliumnitrat) blandes sammen, og vil ved antænding udvikle en gråhvid røg.
I stedet for at sammenblande de to stoffer i pulverform, kan man smelte sukkeret ved svag varme og blande kaliumnitraten deri, hvorefter blandingen støbes i fx. et stykke af et paprør fra en toiletrulle. Denne metode er dog noget farligere, da blandingen kan bryde i brand ved for høj varme, og så brænder den RET kraftigt. Det tilrådes at udføre smeltningen udendøre på et transportabelt el-kogeblus.
Alle opskrifterne på røg herover anbefales anvendt udendøre, men specielt tøris-opskriften kan uden problemer anvendes indendøre, da tågen kun består af fortættet vand.
Materialer | Opskrift 1: Tøris (kan købes hos Hede Nielsen eller HydroGas) Vand Spand Kogekedel Opskrift 2: Opskrift 3: |
Inde/ude | Udendøre |
Sted | Intet særligt sted påkrævet |
Bemærk | Som alle andre ideer her på www.sjovide.dk, hvor der indgår anvendelse af kemikalier, skal der her gives en advarsel om, at kemiske forsøg principielt er farlige. Brug dem kun, hvis du ved hvad du gør. Og bruger du dem hvor andre er tilstede, så sørg for at have afprøvet det på forhånd! |
Antal | 0-100 |
Alder | 0-100 |
Varighed | Ikke angivet |
Skrevet af | Jan, 2002-02-03 14:59:06 |