Fuglefoder i den kolde tid: gør kokosnødden til en vinterkantine
Når frosten begynder at male sine små krystaller på ruderne, går det op for de fleste af os, at der faktisk findes fugle, og at de godt kunne tænke sig en bid mad. I sommerhalvåret klarer de sig som regel selv med insekter, frø og hvad haven ellers byder på, men om vinteren bliver buffeten tynd. Hjælper du dem på vej, får du et fugleliv lige uden for vinduet, som er bedre end de fleste streamingtjenester og helt uden abonnement.
Fuglefoder kan selvfølgelig købes færdigt i supermarkedet, men det er noget mere sjovt at lave det selv. Det dufter ret beskedent, det giver et fint påskud til at finde saven frem en søndag eftermiddag, og resultatet kan med god samvittighed kaldes håndlavet.
Kokosnødden bliver til en restaurant
En af de pæneste måder at servere foderet på er i en halv kokosnød. Det er også en udmærket anledning til at sige sætningen “jeg skal lige save en kokosnød over” højt i køkkenet, hvilket sjældent får lov at ske ellers.
Sav først et lille snit på midten af nødden, så du kan hælde kokosmælken ud i et glas. Mange fristes til at bore to huller i bunden i stedet, men modstå impulsen. Skallen skal senere fyldes med smeltet fedt, og fedt der finder vej ud af utætheder, er ikke noget der gør hverken hund, kat eller terrasse en tjeneste.
Sav derefter nødden helt igennem på midten med en almindelig håndsav. Resultatet er to halve skåle, som ser så tropiske ud, at man et kort øjeblik fristes til at hente et bastskørt frem. Vi minder om, at vi er i gang med at lave fuglefoder, og at hulahula derfor må vente til efter projektet.
Fedtstof, korn og en gryde tålmodighed
Find en gryde frem og smelt en blok palmin over svag varme. Andet fedtstof går også fint. Andefedt fra søndagsstegen er for eksempel en delikatesse i fuglekredse, og det gemmer du jo alligevel altid i køleskabet i en lille bøtte. Eller det burde du gøre.
Når fedtstoffet er smeltet, tages gryden af blusset, og kornblandingen hældes i. Brug nok korn til, at massen bliver god og kompakt, ikke en lille pøl med ensomme kerner i. Tommelfingerreglen er omkring 800 gram kornblanding pr. blok palmin, men det svinger lidt efter hvilke kerner og frø du har valgt. Solsikkekerner, hampefrø, havre og knust majs er klassikere, og de fleste mejsearter er ikke kritiske gæster.
Fyld den lune masse i kokosskallerne, helt op til kanten, og stil dem et køligt sted så fedtet kan størkne i ro og mag. Du kan også lade dem stå på køkkenbordet, hvis du er typen der elsker spænding og lange ventetider.
Skal de hænge eller stå?
Når blandingen er kølet ned og blevet fast, er skallerne i princippet klar. Skal de bare stå på foderbrættet, er du i mål. Vil du derimod hænge dem op i et træ, skal der laves et lille snoreophæng.
Brug et trebor på 4-5 millimeter og bor tre huller rundt om hver halve kokosnød, cirka en halv centimeter fra kanten. Træk en snor igennem hvert hul, saml de tre ender i toppen og knyt dem sammen. Du har nu en kokosnød med fuldt rigningssystem, klar til at svinge stilfuldt fra en gren.
Medmindre du har været usædvanligt heldig i grøntafdelingen og fundet kokosnødder på størrelse med håndvægte, kan du regne med, at én blok palmin rækker til omtrent seks hele nødder, altså tolv halve restauranter.
Hvis kokosnødderne er udsolgt
Skulle grønthandleren mod forventning være løbet tør for kokosnødder, er der ingen grund til panik. De nederste seks til syv centimeter af en mælkekarton fungerer fortrinligt som støbeform. Tomme yoghurtbægre, engangskrus og små plastbøtter dur også. Når massen er størknet, skæres foderblokken ud og lægges på foderbrættet. Fuglene er bemærkelsesværdigt ukritiske over for emballagedesignet. De kommer for indholdet, ikke for indpakningen.
Lidt at huske på
- Saltede nødder, gammelt brød med skimmel og rester fra aftenens chili con carne hører ikke til på menuen. Fugle har skrøbelige maver og ingen adgang til praktiserende læge.
- Stil eller hæng foderet et sted, hvor katten ikke kan komme til at lave sin egen lille kantine ud af gæsterne.
- Husk friskt vand ved siden af. Selv i frostvejr drikker fuglene, og en lille frostfri skål er guld værd.
- Begynd gerne fodringen i slutningen af efteråret og hold den ved hele vinteren. Fuglene vænner sig til stedet, og en pludselig nedlæggelse af spisestedet er aldrig populær.
