Iste: den drik, der belønner manglende hastværk
Iste er et af de få sommerfænomener, der bliver bedre af, at man glemmer det lidt. Mens andre drikke kræver shakere, sirupper og et menneskeligt offer, kræver iste tre ting: kogt vand, tålmodighed og en plads i køleskabet, som nogen ikke allerede har fyldt med rester.
Det er en af de drikke, der ser ud af ingenting og smager af en lille smule mere. Den er kold uden at være kunstig, smagfuld uden at være anstrengt, og lige tilstrækkeligt voksen til at man kan servere den uden at undskylde for sig.
Det du skal bruge
- 6 1/2 dl spilkogende vand
- 1 1/2 spsk teblade efter eget temperament
- Et par friske citronskiver
- Isterninger i rigelige mængder, gerne en håndfuld for meget
- Sukker, hvis ens forhold til te kræver det
Bemærk, at ingen af ingredienserne er svære at opdrive. Iste er ikke en drik, man kører til specialbutikken for. Den er en drik, man laver, fordi det er for varmt til alt andet.
Sådan gør du
Først hælder du det spilkogende vand over tebladene og lader det trække i fem til syv minutter. Ikke længere. Te, der har trukket for længe, smager som noget, der er fundet bag en radiator og har dannet sig en mening om livet.
Når trækketiden er ovre, sigtes bladene fra, og kanden stilles i køleskabet i mindst en time. Det er her, iste adskiller sig fra den almindelige kop te. Den kræver, at man planlægger lidt frem. Hvis man begynder at lave iste, fordi man er tørstig nu, så har man allerede tabt.
Når teen er gennemkold, hældes den i glasset. Først teen. Så citronskiverne. Til sidst isterningerne, der gerne må klirre demonstrativt mod glassets sider. Smag til med sukker, hvis du hører til den fraktion. Vær opmærksom på, at kold te smager kraftigere end varm te, så et lille nip rækker langt.
Drik den med det samme
Iste har en kort holdbarhed på bordet. Isterninger smelter, og en iste, der har stået en halv time i solen, er ikke længere iste. Det er bare lunken te, der har mistet idéen med sig selv. Hav derfor enten en gæst at servere for eller en bog at læse på terrassen.
Variationer for de utålmodige
Hvis den klassiske udgave begynder at føles for stilfærdig, kan man pille lidt ved den uden at miste fodfæstet:
- En kvist mynte i kanden giver et friskt drag, der minder lidt om en haveslange en sommerdag
- En tynd skive ingefær tilfører en næsten ulovlig varme til en kold drik
- Hyldeblomstsirup i stedet for sukker giver isten en lidt overdreven festlighed, der passer godt til lange, lyse eftermiddage
- En sjat æblejuice trækker drikken mod barnevenligt territorium, hvis der er publikum til det
Den klassiske version vinder dog stadig de fleste blindsmagninger, der aldrig bliver afholdt.
| Materialer | Kedel, sigte, kande, glas og en hånd, der kan håndtere isterningebakken |
| Inde eller ude | Brygges inde, nydes ude, helst i en stol der ikke gør modstand |
| Sted | Køkken til tilberedning, køleskab til ventetid, terrasse til serveringen |
| Antal | Fra en enkelt tørstig sjæl til en hel forsamling, alt efter kandestørrelse |
| Alder | Alle aldre, særligt egnet til varme dage og folk, der har glemt at drikke vand |
| Varighed | Cirka en time, hvoraf det meste er køleskabsarbejde |
| Bemærk | Iste bliver bedre af at vente og dårligere af at glemme |
Konklusion
Iste er den slags drik, der lader som om den er enkel, og som faktisk også er det. Den eneste virkelige faldgrube er utålmodighed. Hælder man teen i glasset, før den har fået ordentlig tid i køleskabet, så ender man med lunken te med kolde sten i. Det er ikke iste. Det er en undskyldning.
Lavet rigtigt er den derimod en lille fornuftig luksus, der passer ind næsten alle steder en sommer kan finde på at opføre sig.
Skål, med citronskive.
