Kunstigt blod

Kunstigt blod

Der er to typer mennesker i denne verden: dem, der har brug for hjemmelavet kunstigt blod, og dem, der endnu ikke har fundet ud af, hvor sjovt det er. Skal du holde halloweenfest, arrangere en uhyggepost på et løb, øve førstehjælp på en bekymret nabo, eller blot give din morgenkaffe en let dramatisk effekt, så er denne opskrift sagen.

Det fine ved opskriften er, at den kun består af ting, du sikkert allerede har i køkkenet, og at den giver et imponerende resultat med meget lidt indsats. Det mindre fine er, at det vil ende på dit fine sofatæppe uanset hvor god du tror, du er til at håndtere flydende røde væsker.

Sådan blander du det

Begynd med at opløse den mørke sirup i varmt vand. Mængdeforholdet er en smagssag, eller rettere en konsistenssag: jo mere sirup, jo tykkere og mere klistret bliver dit blod. Sigt efter en konsistens, der minder om noget, en læge ville få sved på panden over.

Tilsæt rød frugtfarve drypvis, indtil blandingen får en passende rød kulør. Her kommer det første lille chok: rød frugtfarve alene giver ikke blodrødt. Det giver hindbærsaftrødt. Det er ikke det samme. Det ligner ikke en katastrofe, det ligner en sommerdessert.

Løsningen er blå frugtfarve. Tilsæt den få dråber ad gangen. Blå giver dybde, mørke, alvor. Blå er den lille smule eksistentialisme, som dit hindbærsaftrødt manglede for at blive til rigtig blod. Få dråber for meget, og du har lavet noget, der ligner sumpvand efter en zombieinvasion. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det er en anden æstetik.

Spiseligt eller skrub-egnet, vælg ven

Den færdige blanding er ikke sundhedsskadelig og kan uden videre tages i munden. Det er fint, hvis effekten skal være, at blodet løber ud af en konkurrents mund, mens han spiller offer på en post.

Men: blodet er også ekstraordinært svært at få ud af tøj. Vil du undgå en eftermiddag med Vanish og fortrydelse, kan du tilsætte en lille skvæt sulfo. Så bliver vask langt nemmere. Til gengæld er blandingen nu officielt ikke længere noget, nogen skal putte i munden, dels fordi sulfo i mavesækken ikke er en god idé, dels fordi det smager så gyseligt, at selv den mest engagerede statist vil tabe rollen.

Du må altså vælge: spiseligt blod uden sulfo til de scener, hvor nærkontakt med mund eller hud er en del af forestillingen, eller let-vaskeligt blod med sulfo til alt det andet, hvor det vigtigste er, at huset stadig kan ses i opretstående stand bagefter.