Naturdetektiver

Naturdetektiver

Alle børn elsker en god gåde, og endnu mere elsker de at få lov at rende rundt i skoven uden voksne, der hele tiden råber “pas på rødderne”. Med legen Naturdetektiver får de begge dele på én gang, og som bonus kommer de hjem med lommerne fulde af mystiske grankogler, et halvt snegleskal og noget, der formentlig var en svamp engang.

Sådan kommer holdene afsted

Del børnene op i hold på cirka tre til fem efterforskere pr. enhed. Hvert hold udstyres med en liste over ting, de skal opspore i skoven, og en aftalt mødetid, gerne en halv time senere. Når tiden er gået, samles holdene igen med deres fangst, og man kårer det hold, der har den mest imponerende, mest fantasifulde eller mest tvivlsomme samling.

Forslag til detektivlisten

Listens punkter kan tilpasses efter aldersgruppe og kreativitetsniveau. Her er nogle ideer at låne fra:

• Noget, der kommer fra et dyr (helst ikke i live)
• Noget spidst, men ikke spidsere end at det stadig må gå i lommen
• To ting, som mennesker rent faktisk kan spise uden lægebesøg bagefter
• Noget, der lugter godt
• Noget, der er slimet (klassikeren)
• Noget, der ikke hører til i skoven, men som er endt der alligevel
• To ting, som et dyr har taget en bid af
• Noget, der er gult
• Fire forskellige slags blade

Listen kan gøres lettere for de små eller mere udfordrende for de øvede skovløbere, alt efter hvor mange protester man har lyst til at lytte til.

Den vigtige finale

Når alle hold er tilbage, lægger man fundene frem, beundrer hinandens skatte, og taler om, hvad det egentlig er, man har fået med hjem. Det er her, de fleste forældre opdager, at “noget der er slimet” er en bredere kategori, end man umiddelbart skulle tro.