Peg på noget: legen, der forvandler hele rummet til en kæmpe quiz
Der findes lege, som kræver en hel kasse rekvisitter, en kraftfuld plan og to forældre med uddannelse i logistik. Og så findes der Peg på noget, som kræver præcis ingenting ud over en flok børn, et rum og en voksen, der kan tælle højt til tre uden at tabe rytmen. Det er en af de lege, der ser absurd simpel ud, indtil man ser et seksårigt blik flakke desperat rundt på jagt efter noget grønt.
Sådan foregår det
Lederen stiller sig i midten af børneflokken og udtaler en sætning, der bliver legens omdrejningspunkt: Når jeg tæller til tre, skal alle pege på noget… og så fylder lederen sætningen ud med en egenskab. Det kan være en farve, en form eller en helt absurd kategori, der får hjernen på arbejde.
Eksempler at vælge mellem, når kreativiteten kortvarigt forlader lederen:
- Noget gult. Den klassiske begynderudgave.
- Noget spidst. Pas på pegefingrene.
- Noget glat. Bordpladen er populær.
- Noget gråt. Sværere end man tror, indtil et barn finder farfar.
- Noget blødt. Bamser og sofapuder vinder her.
- Noget trævlet. Nu bliver der studeret tæpper og hundepels.
- Noget levende. Forhåbentlig peger ingen ud ad vinduet på naboen.
- Noget skarpt. Kun voksenforbeholden version anbefales.
- Noget grimt. Her gælder det om at undgå, at en fætter peger på sig selv.
Tællingen er en del af forestillingen
Selve tællingen skal trækkes ud, så børnene når at scanne stuen. Eeeeeen, toooooooooooo og trrrrre! På tre peger alle samtidigt, og så bryder en mindre meningsudveksling typisk ud om, hvorvidt en kanariegul leopardprintet sok virkelig kan klassificeres som gul.
Hvorfor virker den så godt?
Legen kræver ingen materialer, kan stoppes igen efter halvanden runde, hvis nogen mister interessen, og er overraskende effektiv til at lære små børn at sætte ord på det, de ser omkring sig. Større børn kan udfordres med tvetydige kategorier som noget nyttigt, noget der lyder eller noget der ikke burde være her. Sidstnævnte fører ofte til, at lederen bliver mindet om gårsdagens vasketøjsbunke.
Detaljer
| Materialer | Et rum med ting i. Hvis der absolut ingen ting er, så vælger I et nyt rum |
| Inde/ude | Indendørs, men virker også fint udendørs, hvis der er noget at pege på |
| Sted | Stuen, klasseværelset, et venteværelse, en biltur. Alle steder, hvor blikket har noget at finde |
| Bemærk | Vær forsigtig med kategorien grimt, hvis svigerfar lige er trådt ind i rummet |
| Antal | Fra to entusiastiske børn til en hel skoleklasse i festhumør |
| Alder | Fra cirka tre år og opefter. Små børn elsker den, store børn glæder sig over hvor hurtigt de er |
| Varighed | Fem til femten minutter, alt afhængigt af hvor mange grimme ting der gemmer sig i rummet |
