Tun kiks: når dåsen i skabet pludselig får et nyt liv
Tunkiks er den slags hjemmebag, der starter som en lidt skør idé på en stille søndag og ender som en lille bunke sprøde fristelser, der forsvinder hurtigere end man kan nå at sige “jeg ville faktisk gemme nogen til i morgen”. Opskriften er enkel, ingredienserne er dem, de fleste har stående bagest i køkkenskabet, og resultatet er overraskende velsmagende, hvis man kan slippe forestillingen om, at tun kun hører hjemme på rugbrød.
Det skal du bruge
- 1 dåse tun i vand, cirka 185 gram
- 2 kopper majs, omtrent en dåse, drænet eller optøet
- 2 kopper mel
- 3/4 kop vand, hvor en passende del kommer fra tunens egen lage
- 2/3 kop olie
- 1/2 teskefuld salt
Sådan kommer du fra dåse til kiks
Hæld væden fra tundåsen og gem den i en lille skål. Det er ikke det, man normalt drikker over en aften, men det er guld i en kiksedej, og det ville være synd at smide det ud, når det alligevel skal i. Rør majs, mel og salt sammen i en stor skål, så det hele lige får hilst på hinanden.
Tilsæt tunen, vandet, den gemte tunlage og olien, og rør forsigtigt indtil det hele bliver til en dej. Den må gerne være lidt grov i konsistensen, det er en del af charmen. Hvis dejen virker for løs, kan et lille drys mel altid komme til undsætning. Hvis den er for tør, så bare lidt mere vand.
Rul dejen ud i cirka en halv centimeters tykkelse på et stykke bagepapir. Skær den ud i passende stykker. Det kan være firkanter, rektangler eller hvad geometrien lige tilbyder den dag. Pyntekreative kan også bruge en lille udstikker, men de kommer alligevel til at se rustikke ud i ovnen, så lad ambitionerne være moderate.
Bag kiksene ved 180 grader i 15 til 25 minutter, indtil de ser lette gyldne ud og dufter overraskende velsmagende. Hold øje. Ovne har et eget temperament, og forskellen mellem perfekt sprød og en aften med skraber-kommandoen er overraskende kort.
Opbevaring og holdbarhed
Lad kiksene køle helt af på en rist, inden de ryger i en krukke eller bøtte med tætsluttende låg. Det er det lille trin, der afgør, om de bliver til sprøde kiks eller til lidt seje skiver inden ugen er omme. Et papirhåndklæde i bunden af krukken kan suge eventuel restfugt og forlænge livet betydeligt.
Detaljer
| Materialer | En skål, en kagerulle, en bagerist og lidt tålmodighed mens det hele afkøler |
| Inde/ude | Indendørs. Et udekøkken kan også klare opgaven, hvis vejrguderne er i hyggehumør |
| Sted | Et almindeligt køkken med en ovn, der stadig forstår sit kald |
| Bemærk | Kiksene dufter ret tydeligt af tun under bagningen. Naboerne vil enten kigge anerkendende eller flygte. Begge dele er en succes |
| Antal | Opskriften giver rigeligt til en lille flok, og kan skaleres efter sult og appetit |
| Alder | Egnet for alle, der ikke har noget imod tun. Børn må gerne hjælpe med at rulle ud og skære |
| Varighed | Cirka tre kvarter fra dåseåbning til den første kiks svaler nok til at blive smagt |
