Disse frikadeller er beregnet til at stege over bål – f.eks. på en olieret bageplade.
Løgkarse
Skvalderkål
Brændenælde
Start med at plukke en stor skål af forårets friske urter. Ud over dem, der er vist her, kan også bruges planter som mælkebøtte og fuglegræs.
Er det ikke tidligt om foråret, bør man kun tage de nyeste blade. Brændenælder kan slås, så kommer der fine nye topskud.
Urterne hakkes sammen med løg – halvt urter og halvt løg – gerne i en foodprocessor. Et par æg tilsættes og derefter røres knust cornflakes i til konsistensen er ret fast. Tilsæt så lidt olie, salt og peber.
Nu lægges dellerne på bagepladen over bålet med en ske og steges til de er gyldne – eller kulsorte 😉
De smager bedre end man skulle tro.
Tekst og billede bragt med tilladelse af Bjørli Lehrmann, Vestre Hus
Materialer | Friskplukkede Urter Løg Æg Cornflakes Olie Salt Peber |
Inde/ude | Udendøre |
Sted | Intet særligt sted påkrævet |
Bemærk | Ingen |
Antal | 0-100 |
Alder | 0-100 |
Varighed | Ikke angivet |
Skrevet af | Jan, 2003-06-29 11:48:18 |