Urtefrikadeller: Når haven og bålet finder sammen
Der findes en helt særlig type kokkerier, hvor man pludselig står med en bageplade over et bål og tænker: er det her egentlig en spise, eller er det en form for udendørs terapi? Urtefrikadeller falder lige i den kategori. Det er bålmad for de modige, hovedretten for de nysgerrige og en gylden lejlighed til at få haven til at gøre arbejdet.
Engang lavede man frikadeller af hakkekød. Så kiggede nogen ud i haven, opdagede al den grønne overflod, der i forvejen ulovligt havde bredt sig hen over flisekanten, og besluttede sig for at gøre kort proces. Resultatet er forbavsende velsmagende, hvis man kan glemme, at hovedingrediensen plejer at blive luget væk om søndagen med en træt sukken.
De grønne hovedrolleindehavere
Tre vilde klassikere får topbillingen:
- Løgkarse, der smager af løg uden de tilhørende sociale konsekvenser.
- Skvalderkål, havens mest stædige beboer, som her endelig får et formål i livet.
- Brændenælde, som man bider tænderne sammen over og plukker med handsker. Når den først rammer varmen, lægger den den stikkende attitude.
Føler man sig modig, kan både mælkebøtte og fuglegræs også smides i bunken. Er foråret for længst suset forbi, kan man stadig være med, men så holder man sig til de helt unge blade. Brændenælder kan med fordel slås helt ned, hvorefter de takker for opmærksomheden ved at skyde friske topskud frem.
Sådan gør du
- Pluk en stor skål forårsfriske urter. Tag handsker på til brændenælderne, medmindre man har brug for en kropslig påmindelse om, at naturen ikke skylder én noget.
- Hak urterne sammen med løg i forholdet halvt og halvt. En foodprocessor sparer både fingre og tålmodighed.
- Rør et par æg i.
- Drys knust cornflakes i lidt efter lidt, indtil farsen har en konsistens, der antyder, at den kunne tænke sig at holde sammen.
- Smag til med olie, salt og peber.
- Læg klatter af farsen på en velolieret bageplade over bålet med en ske.
- Steg til de er gyldne. Eller kulsorte. Begge dele tæller.
Smager bedre end navnet antyder
Urtefrikadeller hører til den kategori af retter, hvor man bliver nødt til at smage før man dømmer. Børnene får typisk en lille eksistentiel overraskelse, når de opdager, at det grønne på vejen til skole faktisk er spiseligt, og de voksne får lov til at føle sig en kende mere selvforsynende end strengt nødvendigt. En vindersituation.
| Materialer | Friskplukkede vilde urter, løg, æg, knust cornflakes, olie, salt og peber |
| Inde/ude | Udendørs, helst med et bål og en bageplade, der har set bedre dage |
| Sted | Hvor som helst der er grønt under fødderne og glød i ilden |
| Bemærk | Brug handsker til brændenælderne, og dobbelttjek altid, at det du plukker faktisk er det, du tror |
| Antal | Fra ene mand til hele lejren. Bare skalér mængden af urter op |
| Alder | Alle aldre, men de mindste står for plukningen, mens de voksne holder styr på bålet |
| Varighed | Afhænger af, hvor mange urter der skal plukkes, og hvor sort man kan lide bunden |
