Brændenældesuppe

Brændenældesuppe: Naturens lille hævnakt, serveret med smør

Der findes opskrifter, hvor det værste, der kan ske, er at sovsen skiller. Og så findes der brændenældesuppe, hvor selve råvaren bider igen, allerede inden den når gryden. Heldigvis kan både planten og smagen tæmmes, hvis man nærmer sig opgaven med passende respekt og et par fornuftige handsker.

Sådan plukker du uden at fortryde det resten af eftermiddagen

Find en god bestand af friske, grønne brændenældetoppe. De øverste blade er de mest velsmagende, og samtidig dem, der er nemmest at få med uden at indlede et håndgemæng med stænglen. Tag et par tynde bomuldshandsker på, eller i det mindste noget mere robust end ren optimisme. Tænk gerne hele vejen igennem, hvor du griber fat, så du senere kan holde på skeen uden at sukke.

Vælg blade, der ser ungdommelige og glade ud. Skæg, gulnet eller halvspist af snegle er sjældent et godt udgangspunkt for nogen kulinarisk oplevelse.

Fra brændemark til gryde

Skyl bladene grundigt. Det fjerner både vejstøv, småkravl og lidt af planten egen kampgejst. Lad det vand, der hænger ved fra skylningen, blive i gryden, og kog bladene i omkring 15 minutter. Når de er kogt møre, er den værste brænde-egenskab heldigvis fortid, og du står tilbage med en grøn, jordet og ret aromatisk masse.

Purér det hele, gerne gennem en sigte, hvis du sætter pris på en glat suppe uden uventede strenge. Lav en klassisk opbagning af smør og mel, spæd op med cirka en halv liter mælk, og smag til med salt og peber. Hæld nældepuréen i, lad det hele få et kort opkog, og du har en suppe, der både er vilter af natur og samtidig overraskende veldresseret på tallerkenen.

Det sidste smarte greb

Server suppen med sprøde baconterninger drysset henover. Saltet og det røgede løfter den jordede smag, og det er svært at lade være med at føle sig en kende stolt over at have lavet middag på noget, der ellers mest forbindes med ufrivillige skrig på legepladsen.

Det praktiske overblik