De sprøde fuglegræsblade og stængler indsamles bedst i maj, navnlig efter en regnvejrsperiode, hvor de strutter af saftighed og nemt kan høstes i nærmest overvældende stor mængde.
Efter skylning og rensning hakkes fuglegræsplanterne fint og hældes i en gryde. En god smørklat, lidt purløg og en anelse salt samt peber tilsættes. En smule vand hældes eventuelt ved, men det er nu i reglen ikke nødvendigt. Blandingen skal småsnurre for helt lavt blus i ca. 10 minutter under stadig omrøring. Til sidst tilsættes nogle dråber citronsaft og lidt jævning eller en smørbolle. Stuvningen er fortræffelig som tilbehør til f.eks. oksesteg.
Materialer | Ingen |
Inde/ude | Indendøre |
Sted | Intet særligt sted påkrævet |
Bemærk | Ingen |
Antal | 0-100 |
Alder | 0-100 |
Varighed | Ikke angivet |
Skrevet af | Jan, 2005-08-28 23:08:58 |