Mælkebøtter med flæsk: når haveugræsset rykker fra græsplænen til middagsbordet
Der findes to slags mennesker i denne verden. Dem der bruger en hel weekend på at luge mælkebøtter op af græsplænen og forbande deres eksistens, og dem der ser de samme gule plamager og tænker “hmm, aftensmad”. Denne opskrift er for de sidstnævnte. Og måske for dem af de førstnævnte, der efter den tredje vodka tonic begynder at se muligheder, hvor de før så fjender.
Mælkebøtteblade var i gamle dage almindelig kost, før supermarkederne overtog ansvaret for vores grøntsagsindtag. Bladene smager let bittert, lidt som rucola der har haft en svær barndom, og passer overraskende godt sammen med fed, sprødstegt flæsk. Det er nemlig sådan det fungerer i køkkenet: noget bittert plus noget fedt er lig med harmoni. Det er fysik. Næsten.
Det skal du bruge
- 4 liter mælkebøtteblade (ja, fire liter, og nej, det er ikke en trykfejl)
- 1 kg magert flæsk
- 2 spsk ymer eller creme fraiche
- 1 æg
- 2 spsk eddike
- 1 løg
- Salt og peber
Fire liter mælkebøtteblade lyder som meget, og det er det også. Regn med en god halv times krybetur rundt i haven, helst før naboen ser dig og spørger om du har det godt. Pluk de unge, lysegrønne blade, ikke de store seje overgange-til-blomst-blade, der smager som en vredladen alf.
Sådan gør du
- Skyl mælkebøttebladene grundigt. Du tror måske de er rene fordi de står i din egen have, men det er de ikke. Aldrig.
- Kog bladene i lidt vand ved svag varme indtil de falder sammen og ligner spinat, der har givet op.
- Hæld vandet fra, men gem det. Det skal bruges i saucen og må ikke ende i køkkenvasken.
- Skær flæsket i terninger og steg det sprødt på en pande. Hæld fedtet fra (eller gem det til en helt anden ret en helt anden dag, du gør som du vil).
- Pisk ymer, eddike, æg og det gemte mælkebøttevand sammen til en sauce. Det ser ikke ud af meget, men det skal nok blive til noget.
- Hæld saucen over flæsket på panden og varm forsigtigt op. Smag til med salt og peber.
- Hak løget, svits det kort, og bland det sammen med mælkebøtterne.
- Vend hele herligheden sammen og servér med kogte kartofler eller godt brød.
Resultatet er en ret, der smager af noget. Faktisk smager den af ret meget. Den smager af bedstemors køkken, af tider hvor man ikke smed noget ud, og af en lille triumf over de mælkebøtter, der ellers havde tænkt sig at overtage hele plænen.
Et par praktiske bemærkninger
Hvis dine mælkebøtter er plukket et sted, hvor hunden også tilbringer en del tid, så overvej at hente dem et andet sted. Tilsvarende hvis du har sprøjtet plænen for ukrudt, og det er en ironi vi nok kan blive enige om at undgå.
| Materialer | En have med rigeligt af det “ukrudt” andre sukker over |
| Inde/ude | Indendørs ved komfuret, men plukningen foregår udendørs i krybende stilling |
| Sted | Ethvert køkken med en pande og en kogende gryde |
| Bemærk | Brug kun mælkebøtter fra usprøjtede områder uden hundebesøg |
| Antal | Mætter en lille familie eller en sulten enkeltperson med ambitioner |
| Alder | Voksne, eller børn der allerede har accepteret at bittert smager spændende |
| Varighed | Cirka en time fra plæne til tallerken |
