Kartoffelpandekager med vilde urter: når haven serverer sig selv
Få ting er så hyggeligt selvtilfredse som at sætte sig til bordet og kunne sige, at hovedingrediensen er plukket lige uden for køkkenvinduet. Kartoffelpandekager med vilde urter er sommerens svar på en lille triumf. Det er hverdagsmad med et anstrøg af gourmet, og man kan med rette berette om det til naboerne uden at virke prætentiøs, så længe man husker at servere dem også.
Den centrale urt er vejbred, planten der gror i grusbælter og mellem fliser overalt i landet, og som af de fleste betragtes som ukrudt indtil nogen siger, at den faktisk er spiselig. Den smager mildt og lidt nøddet, fungerer fortrinligt i en frisk pandekage og minder en behageligt om, at naturens spisekammer ikke kræver abonnement.
Det skal du bruge
- 300 g kartofler
- 2 spsk olie
- 1 tsk urtesalt
- 1 dl finthakkede vejbredblade
Mængden passer til en flok på to til fire mennesker, alt efter om de er moderat sultne eller behandler pandekager som tapas.
Sådan gør du
- Find kartoflerne. De skal være almindelige, jordskoede og uden for store ambitioner. Skræl dem eller skrub dem, alt efter humør og kartoffelens generelle tilstand.
- Riv kartoflerne groft. Dette er det øjeblik, hvor man pludselig husker, hvor små knoer er i forhold til et rivejern, så pas på fingrene.
- Pres væden ud af de revne kartofler. Brug et viskestykke eller et stykke køkkenrulle. Den væde, der løber af, er det vand, der ellers ville gøre pandekagen til kartoffelmos.
- Varm olien på en pande, så den er rigtig hed. Hvis olien begynder at danne små bevægelser, der minder om at den læser nyhederne, er den klar.
- Bland kartofler og hakket vejbred grundigt sammen.
- Fordel massen på panden i et tyndt lag. Drys urtesalt over. Steg, indtil undersiden er gylden og let sprød.
- Vend pandekagen forsigtigt. Pas på olien og pas på æren, hvis du har gæster i rummet.
- Steg cirka fem minutter mere på den anden side, til den ligner noget, man har lyst til at spise.
- Server straks med et dryp ekstra urtesalt, friskhakkede urter efter behag og en god skefuld creme fraiche som dip.
Et lille ord om vejbred
Vejbred kender du. Det er den lille flade plante med ovale blade, der gror langs stier og i græsplænen. Pluk de friske, grønne blade, helst fra et sted hvor der ikke er hund eller bilstøv. Skyl dem, dup dem tørre og hak dem fint. Vejbred er mild i smagen og kan suppleres med andre vilde urter som skvalderkål, brændenælde-spidser (kort blancheret) eller markmælkebøtteblade for ekstra karakter.
Serveringsforslag
Pandekagerne fungerer som hovedret med en grøn salat og lidt godt brød, men også fortrinligt som forret, hvor de skæres i mindre stykker og toppes med creme fraiche og et drys urter. Hvis huset rummer både børn og voksne, så bemærk, at børn ofte foretrækker en mild dip uden alt for mange ukendte grønne ting i, så hold krydringen til siden.
Fakta om opskriften
| Materialer | En pande, et rivejern, en kniv, et viskestykke og en spatel til vending. |
| Inde eller ude | Inde ved komfuret, men gerne med en spand vilde urter, der er plukket udenfor et øjeblik forinden. |
| Sted | Et almindeligt køkken med adgang til varme, vand og et rivejern, der ikke har slukket lyset af gammel træthed. |
| Antal | Passer til to til fire personer, alt efter appetit. Lav dobbelt portion, hvis det er en del af et større måltid. |
| Alder | For alle aldre. Børn kan deltage i at rive, vaske og hakke, og voksne kan tage sig af de varme dele. |
| Varighed | Cirka tyve til femogtyve minutter inklusive plukning, raspning og stegning. |
| Bemærk | Sørg for at vejbreden er plukket fra et rent sted, og kontroller altid kildens karakter, før der serveres vild urtelegrad. |
Hvorfor er det her en god ide?
Det er en opskrift, der kombinerer noget enkelt med noget vildt. Kartoflen er hverdagsfornuften, og vejbreden er det lille drys eventyr. Det koster nærmest ingenting at gennemføre, og man kommer ud at strække benene, mens man finder råvarerne. Det er madlavning i sin mest ufordrede form, og resultatet er overraskende fint.
Serveres bedst med tilfredshed over at have fundet aftensmaden uden at åbne fryseren.
