Kløverbrød

Kløverbrød: Når plænen pludselig serveres på ristet brød

Der findes opskrifter, og så findes der kløverbrød. Den hører til den lille særlige genre af retter, hvor man ikke køber ind, men går en tur. Råvarerne står klar i græsset, helt gratis, og dukker op igen til næste år uden at man behøver vande dem. Det er foragering for begyndere med et resultat, der både smager af noget og minder mistænkeligt om en eftermiddag i haven.

Sådan ender kløveren på brødet

Start med at plukke en pæn håndfuld rødkløverblade uden stilk. Det er en aktivitet, der med lethed kan trække ud, særligt hvis der er børn med, for kløver har en tendens til at fordele sig over meget store græsarealer og kun stå tæt netop dér, hvor man ikke har set efter endnu.

Hak bladene fint, gerne i en blender hvis køkkenet er moderne, eller med en stor kniv hvis stemningen er mere landlig. Kog de hakkede blade i lidt mælk, og jævn blandingen til en tyk grøn stuvning. Smag til med salt, og prøv at se bort fra, at retten på dette tidspunkt visuelt minder lidt om noget, der lige er flækket ud af en madpakke fra 1973.

Anretning og smagsoplevelse

Læg en pæn portion af stuvningen på et stykke ristet brød. Drys med hakkede løg og hakket hårdkogt æg ovenpå, så det får den slags pålægsstruktur, der overbeviser øjet om, at det her trods alt er mad.

Smagen er bedst beskrevet som den lugt, der hænger i luften efter en nyslået græsplæne en sommerdag. Det er ikke en sammenligning, der lyder oplagt på papir, men det er en oplevelse, der fortjener at blive prøvet mindst én gang. Det er den slags ret, der starter en samtale og slutter med, at nogen siger, at det faktisk ikke var så slemt.

Ingredienser

• Rødkløverblade
• Mælk
• Salt
• Meljævning
• Hakket løg
• Hakket hårdkogt æg
• Ristet brød

Tekst og billede oprindeligt bragt med tilladelse af Bjørli Lehrmann, Vestre Hus.

Detaljer