Mælkebøtte forret

Mælkebøtte forret: når ukrudtet bliver hovedindslag

Hver sommer føres samme stille krig mellem haveejere og mælkebøtter, og hver sommer taber haveejerne. I stedet for at fortsætte den nytteløse kampagne med håndluge og fortvivlelse foreslår denne opskrift en mere voksen tilgang: invitér fjenden indenfor, hak ham fint, og servér ham som forret. Det er hverken hævn eller filosofi, det er bare god dansk husholdning med en lille botanisk drejning.

Sådan henter du råvarerne

Begynd i haven, på en mark eller langs en stille grøftekant. Find de friske, lyse mælkebøtteblade og pluk dem mens de stadig er unge — de gamle smager som en lektion i ydmyghed. Tag samtidig en håndfuld fuglegræs med, det vokser stort set alle steder hvor jorden er fugtig og forhåbentlig fri for både hundeluftere og sprøjtegifte. En lille tommelfingerregel: jo længere fra vejkanten, jo bedre forret.

Selve fremstillingen

1. Kom mælkebøttebladene i en gryde med kogende vand. Lad dem få mellem to og tre minutter. Mere end det, og du har lavet græsklipperaffald.
2. Tag bladene op, lad dem dryppe af, og hak dem groft. Fordel dem i et lille fad — gerne et af de pæne, det højner stemningen omkring planteforretten betragteligt.
3. Pisk en dressing sammen af ½ dl olie, 2 spsk citronsaft og den hakkede håndfuld fuglegræs. Hæld dressingen over bladene mens du forsøger at se ud, som om du har gjort det her hele dit liv.
4. Kog tre æg hårdt, lad dem køle, hak dem fint, og drys dem henover. Resultatet ligner pludselig noget, der godt kunne stå på et kort på et lille restaurantsted i Frankrig.

Et par spiselige fodnoter

Mælkebøtter har et lettere bittert pift, som nogle vil kalde karakter, og andre vil kalde noget der minder om kemi-timen i syvende. Citronen og olien blødgør den profil, og æggene runder af. Hvis bitterheden alligevel bliver for meget, kan du forkorte kogetiden lidt og lade bladene få et koldt afdryp i en si — så taber de en smule af det vilde temperament.

Forretten er bedst serveret samme dag. Stå ikke og gem den til næste morgen i håb om, at den smager bedre kold; det gør den ikke. Den smager mest af køleskab.