Mælkebøttekaffe

Mælkebøttekaffe

Der findes mennesker, der ved synet af en mælkebøtte griber lugeræven. Og så findes der dem, der griber spaden, fordi de ved, at den lange pælerod nedenunder faktisk kan ende som en kop varm, ristet og overraskende kaffeagtig drik. Mælkebøttekaffe er en hyggelig efterårsbeskæftigelse for dem, der gerne vil have noget ud af haveugræsset ud over en dårlig samvittighed.

Find rødderne

Grav mælkebøttens rødder op om efteråret, når planten har trukket alle sine kræfter ned i jorden og rødderne er saftigst og størst. En lille have eller en kant langs et udyrket stykke jord er som regel mere end rigeligt. Rødderne skal renses grundigt, men de skal ikke skrælles, for det meste af smagen sidder lige under skindet.

Tørring og ristning

Lad de rensede rødder tørre omhyggeligt, helst en tur i solen eller på et lunt sted indendørs, indtil de er gennemtørre. Derefter ristes de i ovnen, til de er sprøde, mørkebrune og dufter overraskende meget af noget, der minder om ræddikebrune kaffebar. Hold øje undervejs, for forskellen mellem perfekt ristet og bidsk brændt er kort.

Mal og bryg

Mal de afkølede rødder ret groft i en kaffekværn eller en mørtel. Brug pulveret på samme måde som almindelig kaffe, det vil sige med presskande, filter eller en god gammeldags kogning. Resultatet er koffeinfrit, har en mørk, jordet smag og fungerer udmærket som hyggedrik en kold aften, hvor man alligevel ikke kan tilbageholde lysten til at fortælle, at man har lavet det selv.