Mælkebøtterødder: Når haveugræsset rykker ind på panden
Mælkebøtten har et omdømme. Den er den, der altid dukker op i græsplænen, lige efter du har klippet den. Den er den, naboen ryster på hovedet ad. Men i Japan kigger man et lag dybere ned i jorden og finder noget, der faktisk smager af noget: roden. Det viser sig, at den gule plageånd er fuldstændig spiselig, og hvis du steger den rigtigt, vil ingen i køkkenet ane, at hovedingrediensen kom fra det område, du normalt forbander.
Sådan gør du
Begynd med at grave et par mælkebøtter op med rod og det hele. Vask jorden grundigt af, for selv den mest velmenende japanske tilberedning kan ikke redde mudder. Skær de rene rødder i tynde skiver, som du ville gøre med en gulerod, der er gået i tænkeboks.
Find en pande frem, hæld vegetabilsk olie i, og varm den op til den næsten danser. Tommelfingerreglen er cirka en spiseskefuld olie til hver kop snittede rødder. Sauter dem under konstant opsyn, for de er ivrige.
Når rødderne har taget farve, tilsætter du en lille sjat vand og lidt salt, og lægger låg over panden. Lad dem snurre stille og roligt, indtil rødderne er møre og det meste af væsken er fordampet. Giv det hele et stænk soja-sauce til sidst, og servér med en mine, der antyder, at du gjorde dette på indfald.
Hvad smager det egentlig af
Mælkebøtterødder har en let bitter, jordet tone, der minder lidt om en blanding af pastinak og cikorierod. Soja-saucen runder den bitterhed af, og olien gør resten af jobbet. Det er ikke gourmet i klassisk forstand, men det er overraskende godt, og det gør dig pludselig venner med din egen baghave.
Et par praktiske bemærkninger
- Vælg rødder fra steder uden sprøjtemidler. Mælkebøtterødder fra en trafikeret vejkant er ikke vejen frem.
- Skrub rødderne grundigt. En lille grøntsagsbørste er din ven, jord er ikke en krydderi.
- De yngre rødder smager mildest. Gamle, tykke rødder kan blive trævlede og endnu mere bitre.
- Pas på den hvide mælkesaft. Den er ikke farlig, men kan give bitter smag, så skyl godt efter snitningen.
| Materialer | Mælkebøtterødder, olie, salt, vand og soja-sauce. Eventuelt en pande, hvis du gerne vil have det varmt. |
| Inde/ude | Tilberedningen er indendørs. Indsamlingen kræver et besøg i din egen plage- og glædesplante. |
| Sted | Et almindeligt køkken med en pande og en kogeplade rækker langt. |
| Bemærk | Brug kun rødder fra områder uden sprøjtemidler og helst ikke for tæt på trafikerede veje. |
| Antal | Alt fra en sulten person til et lille selskab, der er nysgerrige eller bare meget høflige. |
| Alder | Alle der kan tygge. Børn kan sagtens være med til at grave op og skylle, men selve panden er voksenarbejde. |
| Varighed | Cirka tyve minutter fra rod til tallerken, lidt mere hvis du også skal grave dem op. |