Scones med nælder

Scones med nælder: Når haven bider igen, bager du den

Brændenælder har et image-problem. De brænder, de breder sig, og de står gerne præcis der, hvor man skal bukke sig efter en bold. Men i stedet for at gå i krig med haveredskaberne, kan du hævne dig på den mest civiliserede måde, mennesket har opfundet: ved at bage dem ind i en scone og servere dem med smør.

Ja, brændenælder kan spises. Når de først har mødt en gryde kogende vand eller en ovn, lægger de deres aggressioner fra sig og opfører sig som en helt almindelig grøn ingrediens — bare med lidt mere selvtillid og et stænk af frilufts-romantik.

Det skal du bruge

• 100 g hvedemel
• 100 g grahamsmel (eller majsmel, hvis det er den slags dag)
• ½ tsk. salt
• 2½ tsk. bagepulver
• 2 spsk. olie
• 10 spsk. skummetmælk
• 1 dl hakkede brændenælder (eller 1 spsk. tørret, pulveriseret — for de mindre eventyrlystne)

Sådan gør du

1. Bland mel, salt og bagepulver i en skål, og rør olien i. Dejen skal allerede nu se mere lovende ud, end haven gjorde, før du gik ud med en saks.
2. Tilsæt mælken og de hakkede brændenælder. Ælt dejen smidig — ikke længe nok til at den begynder at modarbejde dig, men længe nok til at den hænger sammen.
3. Del dejen i to og form hver del som en rund kage. Klap dem ud til cirka 1½ cm tykkelse. Tænk pandekage med selvværd.
4. Læg dem på en smurt bageplade, og del hver kage i seks snitter med en melet kniv. Snittene gør, at sconesene kan brækkes pænt fra hinanden bagefter — det er bare effektivt.
5. Bag dem i 12-15 minutter ved 275 grader. Hold øje med dem. Brændenælder har en lang historik med at få sidste ord.
6. Bræk de færdigbagte scones fra hinanden, flæk dem, og kom dit yndlingspålæg på. Smør og ost virker uventet godt sammen med den grønne, lidt urteagtige tone.

Et godt råd om brændenælder

Plukker du selv, så tag handsker på, og gå efter de unge skud i toppen af planten — de er mildere i smagen og mindre fnidret at hakke. Når nælderne har været i hakket form og fået varme, mister de deres stikkende egenskaber. Det er den eneste opskrift, hvor man bevidst inviterer en plante til at gøre modstand og så vinder.