Tyttebærgele

Tyttebærgele: Den lille røde glasflaske med stor højtidsstemning

Tyttebærgele er en af de der gammeldags køkkenklassikere, der i lang tid har stået skjult bag mere selvsikre fætre som ribsgele og solbærsyltetøj. Det er en skam, for tyttebær er en hårdfør lille fyr med en frisk syrlighed, som klæder en juleand bedre end ærtehalm klæder en gris. Og så er den hjemmelavede version til at overse i sværhedsgrad, selvom den ser ud, som om den kræver et særligt diplom.

Hvornår man plukker

Plukketidspunktet er afgørende. Tyttebærrene skal modne så længe som muligt, helst ud i september og oktober, og et lille besøg af nattefrost gør dem kun bedre. Frosten gør bærrene mere føjelige og smagen mere afrundet, lidt ligesom det sker for de fleste mennesker omkring den alder.

Sådan koger du geleen

Find en passende gryde. Hæld bærrene i, tilsæt vandet, og sæt det hele over på svagt blus. Lad bærrene koge ud, så de slipper deres saft uden at blive presset til det. Når de har givet det, de har, sier du saften fra og lader klatten med skaller og kerner gå sin vej i god ro og orden.

Mål saften op. For hver liter saft tilsætter du cirka ¾ kg sukker. Sæt blandingen tilbage på blusset, igen helt blidt, og skum omhyggeligt det skum af, der lægger sig oven på. Lad det småsimre i et kvarters tid. Det er ikke en proces, der trives med jappet hånd, så lad det få sin tid.

På glas, med et lille klap på skulderen

Hæld den varme saft i rene syltetøjsglas, og giv hvert glas en lille slat cognac. Det skal ikke meget til, men den lille tilføjelse hæver projektet fra alm. køkkenarbejde til noget, der kan stå med oprejst pande på et juleandebord.

Vigtigt: lad glassene stå natten over uden låg, eller med løse låg på. Først dagen efter skruer du dem tæt til. Det er gammelt køkkenhåndværk, og det er der en grund til at vi stadig holder fast i.

Detaljer