Tyttebærgrød

Tyttebærgrød: Skovens syrlige diva i fløderig hovedrolle

Tyttebær er ikke for de sarte. De små karmosinrøde kugler ser ud, som om de hører hjemme i et dukkestue-marmeladeglas, men ved første tygning lægger de en syre på tungen, der kan vække selv den dybeste eftermiddagsslumring. Når man koger dem med sukker og vand, indvilger de heldigvis i en våbenhvile, og resultatet er en gryderet af lyserød lykke, som kan dække alt fra dessert til tilbehør til den lidt for fede søndagssteg.

Det skal du bruge

• 250 g tyttebær (friske er fine, frosne er fine, og ingen vil sladre til naboerne)
• Cirka en halv liter vand
• 125 g sukker, plus et par ekstra teskefulde hvis bærrene har stået i frostboksen i særligt surt humør
• 2 spiseskefulde kartoffelmel
• Rigeligt med fløde til servering, for ellers er det jo bare en kop varme bær med store ambitioner

Sådan gør du

1. Kom tyttebær, vand og sukker i en gryde, og bring herligheden i kog. Lad det boble til bærrene begynder at briste og maler køkkenvinduerne i et stilfuldt efterårsrødt skær.
2. Rør kartoffelmelet ud i en lille smule koldt vand i et glas. Det skal være helt klumpefrit, ellers ender det som små frække overraskelser nede i bunden af skålen.
3. Tag gryden af blusset et øjeblik, så roen sænker sig. Rør jævningen i under flittig omrøring. Du må gerne sætte gryden tilbage på lav varme, men kun lige akkurat, og under ingen omstændigheder lade den koge igen. En tyttebærgrød der har kogt to gange, er en grød der har givet op.
4. Øs op i skåle, hæld fløde over som om der ikke kom flere mejeriprodukter på hylderne i morgen, og lad bordet sidde lidt ekstra længe, mens alle stille spekulerer på, hvorfor de ikke gør det her hver uge.

Grøden kan nydes lun eller kold. Om sommeren med en iskold fløde, der løber langsomt ned ad de røde flager. Om vinteren som varm trøstemad, helst efterfulgt af en lur på sofaen, hvor man kan benægte, at der er sket noget som helst kulinarisk dramatisk.

Et par fingerpeg

Smag på grøden inden du tager den af. Tyttebær varierer mere end vejret i april, og den ene portion kan kræve en ekstra skefuld sukker, mens den næste er sød nok til at danse vals. Drysser man et tyndt lag sukker oven på den færdige grød, dannes der en lille beskyttende hinde, der forhindrer den i at få skind, mens den køler ned. Et trick som vores tipoldemødre vidste, men som vi har glemt et sted mellem mikroovne og leverpostejmadder.