Blød lakrids

Blød lakrids – en kærlig hjemmebagt udfordring til den ægte saltlakridsentusiast

Lakrids er en af de få ting i livet, hvor man enten elsker det eller med dyb overbevisning fortæller alle andre, at de tager fejl. Hvis du tilhører den første lejr, er hjemmelavet blød lakrids en lille pilgrimsfærd værd. Den kræver tålmodighed, et stegetermometer og en åbenhed over for, at køkkenet et par dage kommer til at lugte som en delikatessebutik i Nordsjælland.

Sådan gør du – dag 1

Begynd med sukkerblandingen. Smelt vand og druesukker sammen i en stor gryde. Når blandingen er smeltet pænt sammen, tilsætter du stivelsesblandingen under konstant omrøring. Skru ned for varmen, så det kun bobler stille og diskret, som en gæst der ikke vil tiltrække sig opmærksomhed.

Kog massen videre uden låg ved en temperatur på 115 til 120 grader. Bliv ved med at røre. Jo højere temperatur du tør gå op på, desto fastere bliver den færdige lakrids – så her må du beslutte dig for, om du foretrækker en blød, eftergivende lakrids eller en, der har lidt mere personlighed at byde på. Massen bliver gradvist tykkere og får en mere gullig farve undervejs. Det ser ud, som om den brænder på. Det gør den ikke. Stol på processen.

Mens lakridsmassen nærmer sig færdig, går du i gang med gelatineopløsningen: kom vandet i en lille gryde, drys gelatinepulveret ned i under omrøring, og sæt gryden i et vandbad ved 70 til 80 grader, indtil al gelatinen er smeltet og opløsningen er pænt klar.

Når sukker- og stivelsesmassen rammer de 115 til 120 grader, tager du den af varmen og lader den falde lidt – til omkring 90 grader. Så tilsætter du først gelatineopløsningen under flittig omrøring, derefter lakridsopløsningen, og til allersidst smag- og farvestoffet. Hæld massen ud på et passende underlag og lad den i fred til næste dag. Modstå fristelsen til at prikke i den.

Sådan gør du – dag 2

Strø sukker generøst ud over hele oversiden af lakridspladen. Vend pladen forsigtigt om, og gentag øvelsen på den anden side. Når begge sider er pænt dækket, skærer du lakridsen ud i klassiske harlekintern – eller hvilken som helst form, der måtte passe dit æstetiske gemyt. Vend stykkerne en sidste gang i sukker, så de er rundt om dækket. Jo længere du nu lader dem stå og tørre, desto fastere og mere “voksen” bliver bidet. Skal de derimod være rigtig bløde, så server dem så snart de er køligede.

Et lille opmærksomhedspunkt

Salmiaksalt er ikke madsalt, og 2-3 spsk er ikke en tilfældig mængde. Bland det grundigt i, så du undgår små lommer af pulver, som vil overraske enhver tilfældig gæst, der troede de bare skulle have et stykke slik.