Høns på landlig vis: når aftensmaden kommer med fjer på
De fleste børn møder en kylling første gang i form af en bakke i køledisken, indpakket i plast og helt uden personlighed. Det er på sin vis en kulturel bedrift, men det er også lidt synd, for den kylling har faktisk haft et liv før det. Den her aktivitet handler om at lade børn opleve, at maden ikke bare bliver tryllet frem af et folietray, men at den engang har spankuleret rundt på et par hønseben med fuld personlig integritet.
Vi skyder ikke en ko for øjnene af børnene. Det ville være lige dele blodigt og logistisk besværligt. En høne er til gengæld en overkommelig størrelse, og processen er ikke værre end at børnene tager varigt skade af det. De får højst en sund respekt for søndagsstegen.
Trin 1: Den korte og kontante del
Skaf en eller flere levende høns. Det lyder mere eksotisk, end det er. Mange små landbrug og hobbyavlere sælger gerne en ældre høne, der alligevel har trukket sig fra det aktive æglæg. Spørg pænt, og kør den hjem i en kasse med høvlspåner og en del værdighed.
Selve aflivningen skal være hurtig og præcis. Tag fat i hønens ben, sving den bestemt så hovedet rammer huggeblokken og hønen mister bevidstheden. Læg hovedet på blokken og ram med ét sikkert økseslag. Hønen vil herefter baske og spjætte i et stykke tid. Det er rene reflekser, men forklar det gerne til børnene i god tid, så de ikke senere får brug for en samtale med en psykolog om kyllingens spøgelse.
Hvis du kender børnene godt nok, og de virker modne nok til opgaven, må de gerne stå for hugget selv. Den vigtigste regel her er enkel: hønen må ikke lide, hverken for sin egen skyld eller for børnenes.
Trin 2: Plukning, eller hvorfor vi gør det udenfor
Når hønsene har afgivet hovederne, skal de plukkes. Dette foregår udendørs af to grunde. For det første sviner det, og fjerene har en imponerende evne til at lægge sig overalt undtagen der, hvor du står med fejebakken. For det andet dufter en våd høne præcis som en gammel hønsegård i sommervarme, og det er sjældent et aroma man ønsker hængende i køkkenet.
Skold hønen kort i en gryde med kogende vand. Det løsner fjerene, så de slipper villigt. Træk dem af i sammenhængende greb. Vær grundig. Fjer i aftensmaden er værre end hår i suppen, og næsten lige så svært at få ud igen.
Trin 3: Rensningen
De plukkede høns skal renses indvendigt. Brug rigeligt med vand, og pas særligt godt på galdeblæren. Punkterer den, smitter en bitter, harsk smag af på kødet, og så har du forvandlet en perfekt landkylling til noget, ingen har lyst til at spise. Det er ærgerligt for alle involverede, ikke mindst for hønen.
Trin 4: Den hyggelige del
De rensede høns kan koges på klassisk landmaner i en stor gryde med grøntsager, eller de kan grilles over bål under stjernerne. Sørg for, at de bliver helt gennemstegt eller gennemkogt. Salmonella er ikke en gæst, man inviterer med til middag. Hønen skulle gerne være det eneste, der mistede livet ved denne aktivitet.
| Materialer | En eller flere levende høns En huggeblok og en skarp økse En stor gryde til skoldning og en til kogning Rigeligt med vand og en kniv til rensning |
| Inde/ude | Plukning og rensning foregår udendørs. Tilberedning kan flyttes indenfor |
| Sted | Helst et sted med adgang til vand, en have eller en gårdsplads |
| Bemærk | Hygiejnen skal være i top når der arbejdes med fjerkræ. Sørg for at kødet er gennemstegt, og giv børnene en ærlig snak om processen, før den går i gang. Det er en helt naturlig del af tilværelsen, at noget må lade livet for at andet kan vokse |
| Antal | Op til en lille flok ad gangen. Mere praktisk end op til 100, selvom det rent teoretisk kan lade sig gøre |
| Alder | Fra 11 år og opefter. Yngre børn kan godt være med som tilskuere, hvis de er klar til det |
| Varighed | En god halv dag, fra første økseslag til sidste tygget bid |
